Lidt arbejde skader ikke    1 | 2 | 3 | 4 Lydside og tid Billedside Musik: 00.00 Fortælleren: 00.32 I begyndelsen af 1996 skulle dansk lovgivning tilpasses et EU-direktiv, der bestemte, at børn under 13 år ikke må tage lønnet arbejde.Avisbude, flaskedrenge, arbejdsgivere og den politiske højrefløj blev rasende.Skolen, fagbevægelsen og venstrefløjen gik ind for forslaget.Banen var kridtet op til en diskussion, der har stået på i mere end 100 år. Musik: 00.59 Stemme: 01.22 Det ville være dårligt for disse unge mennesker, hvis de ikke måtte tage arbejde. Jeg frygter for, at man ville risikere at bidrage til at gøre mange af disse unge mennesker til søvnetryner og dagdrivere. Det er en underlig medlidenhed, man synes at have med kraftige børn og unge mennesker. Fortælleren i billedet: 01.40 Det sagde landstingsmedlem Laurids Schøler fra partiet Venstre for 125 år siden. Hans vrede skyldtes et lovforslag, der ville forbyde børn under ti år at tage arbejde på fabrik. 125 år senere blev venstres formand Uffe Elleman Jensen lige så vred over EU-direktivet, der forbyder børn under 13 år at tage lønnet arbejde. Så vred, at han skrev i Det fri Aktuelt: Stemme: 02.06 Jeg mener det er godt og sundt for børn at tjene deres egne penge ved at løbe med aviser, dele reklamer ud, plukke bær - eller hvad der nu findes af arbejde, som de 10-13 årige plejer at udføre. De tager ingen skade af at bruge en time eller to efter skoletid nogle dage om ugen. Og så lærer de, at man skal arbejde for at tjene penge. Fortælleren i billedet: 02.31 Holdningen til om børn må arbejde har ikke ændret sig meget siden de her maskiner var i brug. Men i 1871 var børnearbejde rå udnyttelse af børnene, og først det år kom det på tale at sætte en grænse for hvor små børn måtte være før de begyndte at arbejde. Men lovforslaget fra 1871, som altså ophidsede venstre så voldsomt, handlede kun om de børn, der arbejdede på fabrik. Fortælleren: 02.59 Langt de fleste børn arbejdede i landbruget eller havde budpladser, og dem blev der ikke lovgivet om.Grunden til, at man ville begrænse børnearbejdet på fabrikkerne var at nogle læger havde afsløret hvilke forfærdende forhold mange fabriksbørn arbejdede under.En af dem var Emil Hornemann, og han var især vred over tændstikindustrien, hvor næsten halvdelen af arbejderne var børn, og hvor arbejdet med kemikalier gav alvorlige forgiftninger: Stemme: 03.29 Det ville være et uerstatteligt gode, hvis lovgivningen forbød tilberedning af svovlstikker med fosforsats. Det ønske må enhver dele, for det er og bliver oprørende at se små piger ødelagte for livstid ved tab af kæbebenet, blot fordi de har arbejdet i sådan en fabrik. Fortælleren i billedet: 03.49 Der blev ikke grebet ind overfor tændstikindustrien. Men i 1873 blev der vedtaget en lov, der forbød børn under 10 år at arbejde på fabrik. Interessen for at overholde loven var dog begrænset. Men både skolen og arbejderbevægelsen var interesseret i at komme den værste rovdrift på børnene til livs.Men arbejdsgiverne og forældrene, de trak i en anden retning. Fortælleren: 04.16 Arbejdsgiverne fordi børnene var billig arbejdskraft, og forældrene, fordi de ikke kunne undvære børnenes indtægt. Derfor havde næsten alle børn i de fattigste familier en arbejdsdag udover skoletiden på mellem 4 og 6 timer. Stemme: 04.31 Jeg var blevet 9 år og nu skulle jeg til at bestille noget. Jeg ville være mælkedreng. Jeg havde hørt de utroligste historier i skolegården om alle de drikkepenge de fik, om alle de penge man kunne snyde kuskene for, om alle de kopper kaffe man fik hos tjenestepigerne, og så kunne man risikere at blive kæreste med en af dem, og det var lige noget for mig. Jeg var der i 2 år, så kom min moder og fortalte, at nu skulle jeg på væveri. Min indtræden i tekstilindustrien var ikke særlig lovende, der var ingen der blæste i horn eller slog på tromme, da jeg ankom, derimod stod den på knaldende lussinger i massevis. Musik: 05.06 Fortælleren: 05.37 Dem, der var imod børnearbejdet, mente, at børn tog skade på deres sjæl, af den rå tone på arbejdspladserne. Færre tænkte på de fysiske skader. At de blev hæmmet i deres vækst eller fik dårlige rygge af for hårdt fysisk arbejde. At de fik forgiftninger af kemikalierne. Eller at de - som mange mælkedrenge - fik forfrysninger: Stemme: 06.01 Det var koldt om vinteren. Vinteren 92 og 93 var særlig slem, mælken var jo i spande og hanerne frøs så de måtte tøes op med varme klude flere gange og vore hænder frøs også, jeg havde altid frost i fingrene, der er mærker af frost på mine fingre endnu. Fortælleren: 06.21 Selvom børnene fik skader, kunne de ikke holde op med at arbejde. Familien kunne ikke undvære deres indtægt. De voksnes løn var for lav til at dække leveomkostningerne og arbejdsløshed, strejker og lockout var hyppige omkring århundredeskiftet. En arbejdsmand måtte regne med 40 tabte arbejdsdage om året. Omsat i penge var det 150 kr. - netop det beløb en bydreng kunne skaffe til huse på et år.Men det var ikke kun de voksne, der strejkede. Dårlig løn og usle arbejdsforhold kunne også få børnene til det. Og mælkedrengene havde sågar deres egen kampsang: Drengekor: 06.57 Vi mælkedrenge, vi mælkedrenge, vi arbejder kun for det rødeste guld, vi vil ikke mælken bringe, før end vi får drikkepenge, vi vil solde, vi vil snolde,vi vil gøre, hvad vi vil og ikke ta' på tæven af en skruebrækkersvend! Fortælleren: 07.23 Drikkepengene var vigtige for mælkedrengene. Forældrene viste ikke hvor mange de fik, så drengene kunne gemme et par øre til sig selv. På fabrikkerne faldt der ikke drikkepenge af, så hvis børnene dér skulle have penge til sig selv, så måtte de skaffe sig en lønforhøjelse uden at forældrene fik det at vide. Sådan var det også for denne dreng, der arbejde på en tobaksfabrik i starten af 1900-tallet: Stemme: 07.52 Arbejdspladsen var såmænd meget god, skråspinderne var rare mennesker med de undtagelser, som altid findes. Lønnen var derimod ikke særlig god. Her fik jeg lejlighed til for første gang i mit liv at deltage i en strejke. Ja, jeg tør næsten prale af, at det var mig, der fik strejken igangsat. Formålet var at få 30 øre mere om ugen, så vi rundene de 3 kr. Jeg havde jo den idé, at disse 30 øre kunne jeg, så selv have til min egen lomme. Hjemme turde jeg ikke fortælle, hvad vi lavede, og stor var mine forældres overraskelse, da der en dag kom et brev, der bad deres søn om at møde på Skråen, da man nu gerne ville give kr. 3 om ugen. Jeg mindes ikke at der vankede tæsk, men de 30 øre fik jeg ikke lov at beholde selv. Musik: 08.38 Fortælleren: 08.51 Selvom det var fabriksbørnene, der var genstand for mest diskussion og lovgivning, arbejdede der langt flere børn på landet. De arbejdede hjemme eller tjente hos fremmede: Stemme (dreng): 09.04 Jeg har selv tjent til brødet siden jeg var syv år gammel. Halvandet år efter min konfirmation kom jeg ud at tjene hos en gårdmand, Og der skulle bestilles noget.Om sommeren blev jeg kaldt op kl. fire om morgenen for at køre pigerne ud på marken, hvor køerne skulle malkes. Jeg selv skulle flytte køerne. Først når vi kom hjem fra marken, fik vi lidt morgenmad. Derefter vaskede jeg mig ude i hestenes vandtrug, og så traskede jeg i skole, men det var kun hver anden dag. Der var langt til skolen, og det var ikke altid jeg kunne lektierne, for jeg havde ikke så lang tid til at læse om aftenen efter arbejdet. Jeg var simpelthen for træt og søvnig. Stemme (pige): 09.46 Det var på en gård, jeg skulle være i huset og passe børn. Der var tre små størrelser, men der faldt jeg ikke til. Jeg havde et værelse på loftet og når jeg gik op om aftenen gik manden op og låste døren efter mig. Jeg spurgte ham en dag om, jeg måtte få min løn, for da havde jeg været der i 3 måneder uden løn. Han svarede, at jeg kunne komme ned i baghaven i lysthuset, så skulle jeg nok få min løn. Fortælleren: 10.23 Hårdt arbejde, mishandling og seksuel udnyttelse var almindeligt for børnene på landet. Deres arbejdsforhold var bestemt i Tyendeloven, og den var ikke lavet for at beskytte tyendet, men for at sikre husbondens rettigheder.Loven fastslog at tyende stod til rådighed for husbonden i døgnets 24 timer, og at de kunne straffes for ulydighed med tæsk, bøde eller fængsel - fængslet var dog forbeholdt de voksne. Fortælleren i billedet: 10.51 Hertil kom at tyende skulle have en skudsmålsbog, som denne her. En skudsmålsbog som oven i købet skulle registreres hos myndighederne. I den kunne husbonden skrive sin uforbeholdne mening om tyendet. Der kunne f.eks. stå, som der står i denne her: Hansen har optrådt flink og tro og til min fulde tilfredshed. Men der kunne også stå det modsatte, og sådan en bemærkning fulgte tyendet resten af livet, for det var strafbart at smide sin Skudsmålsbog væk eller bare at rive et par sider ud af den. Stemme (pige): 11.22 Som fjortenårig kom jeg ud at tjene med skudsmålsbog. Til slid og slæb. Familien bestod af mand, kone og 4 sønner. Der var skurede gulve over hele huset, jeg måtte ikke bruge lang skrubbe, men skulle stå op og skure med en håndbørste. Jeg havde mit værelse eller rum på loftet. På væggen var en klokke, der gik fra fruens seng, så hun kunne ringe kl. 5 morgen for at jeg kunne nå at få børstet fodtøjet, og opvartet drengene inden de skulle gå. Klokken var som regel 10-10 1/2 aften, før jeg kunne gå i seng. 1 | 2 | 3 | 4