Det lange seje træk    1 | 2 | 3 | 4

Lydside og tid
 Billedside
Fortælleren: 31.01

Sammenholdet bestod fordi bevægelsen - på trods af massearbejdsløsheden - var i offensiven. Navnlig Kanslergadeforliget i 1933 blev opfattet som en stor triumf for den socialdemokratisk-radikale regering. Forliget indebar ganske vist at strejker og lockout blev forbudt i et år, men til gengæld fik de arbejdsløse bedre forhold. Og fra 1935 steg reallønen også. Arbejderbeskyttelses- og ferielove blev bedre. Det samme gjorde landarbejdernes forhold. Og det var altsammen noget som en stor del af befolkningen kunne mærke i hverdagen.
Musik: 31.36
32.09

Staunings politik var at skabe brede forlig, der skulle tilgodese alle klasser i samfundet, og det var fagbevægelsen enig i. Socialdemokratiet blev garanten for politisk stabilitet og det i en tid med uro ude omrking i Europa, hvor lande som Tyskland og Spanien gik fra krise til krise og de politiske yderfløje i disse lande erobrede magten.
Arkivindslag: 32.31
Fortælleren: 32.53

Herhjemme var billedet helt anerledes. Alting var langt fra godt, men i den brede befolkning var holdningen den, at man var på rette vej - mod et Danmark for folket.
Arkivindslag: 33.03
Fortælleren: 33.18

Den illusion brast den 9. april 1940, da Danmark blev besat af Tyskland. Arbejderbevægelsens holdning var den, at for arbejderklassen og for Danmarks skyld var det afgørende nu at beskytte organisationerne, bevare produktionsapparatet intakt og undgå krigshandlinger på dansk område. Det gjaldt om at vente og se hvad der ville ske og i det hele taget gøre sig så lidt bemærket som overhovedet muligt.
33.47

Prisen blev betalt af arbejderklassen. Lønningerne blev fastfrosset, og De Samvirkende Fagforbund accepterede, at danske arbejdere blev sendt til Tyskland, når ikke de kunne få arbejde i Danmark. Hvis ikke de tog afsted mistede de understøttelsen. Omkring 100.000 danske arbejdere måtte tage turen. De blev sendt på arbejde i den tyske millitærindustri under krigen.
34.12

Helt frem til den 29. august 1943 deltog den samlede arbejderbevægelse i samarbejdsspolitikken med tyskerne og bekæmpede modstandbevægelsen - og de havde befolkningen opbakning. DsFs medlemstal steg med 100.000 i besættelsesårene. Til gengæld skånede tyskerne stort set de faglige organisationer og det socialdemokratiske parti - men som bekendt ikke kommunisterne.
34.47

Det kom bevægelsen til at betale en høj pris for efter befrielsen. DsFs formand Laurits Hansen måtte gå af, fordi han havde været for imødekommende overfor tyskerne. Og ved det første valg tabte Socialdemokratiet 18 mandater til kommunisterne. For første gang var kommunisterne ombølget af en bred folkelig sympati, fordi de siden sommeren 1941 havde været den ledende kraft i modstandsbevægelsen.
35.12

Sympatien for kommunisterne slog også igennem i fagbevægelsen. Ude på arbejdspladserne blev mange socialdemokratiske tillidsmænd erstattet med kommunister. Det så ud til, at DKP for første gang var nær et gennembrud, der både politisk og fagligt kunne true den socialdemokratiske ledelse af arbejderbevægelsen.
35.33

Kommunisternes styrke kunne også mærkes, når der var uro på arbejdsmarkedet. Og det var der tit i årene efter krigen. Især 1956 blev et år som bragte socialdemokratiets evige dilemma op til overfladen. Skulle man bevare regeringsmagten eller opfylde arbejdernes krav om bedre løn- og arbejdsforhold. Overenskomstforhandlignerne var brudt sammen. Den socialdemokratiske statsminister H.C.Hansens appeller til parterne om at finde en løsning hjalp ikke. Det kom til strejker på bl.a. transportområdet og hos sømændene og typograferne. Kort efter lockoutede arbejdsgiverne 55.000 mand.
36.09

De borgerlige politikere rasede især over avisstrejkerne og kaldte det et anslag mod ytringsfriheden. De fik trumfet igennem, at partierne skulle have taletid i radioen, men de havde nok ikke gennemtænkt konsekvenserne. For taletiden gjaldt også for kommunisterne, og derfor blev arbejdernes synspunkter også sendt ud i æteren.
36.30

Socialdemokratiets dilemma voksede da Esso og Shell fik strejkebrydere til at losse et tankskib. Arbejdsmændene forlangte at leveringen af olie til livsvigtige formål blev overført til andre selskaber ellers ville de også stoppe den.

Regeringen fremsatte i stedet et lovforslag, der gjorde oliestrejken ulovlig. Tre socialdemokrater, der var aktive i fagbevægelsen undlod at stemme. Men loven blev vedtaget.
37.03

Og da arbejdersiden stemte nej til et mæglingsforslag, blev det også ophøjet til lov. H.C. Hansen mente, at det var nødvendigt, hvis regeringen skulle overleve. LOs ledelse var enig med ham. Dagen efter gik mere end 100.000 arbejdere til Christiansborg for at få luft for deres vrede. Begivenhederne kom bag på selv DKP. Partiets formand Aksel Larsen kom ud på slotspladsen og holdt en tale, hvori han bad arbejderne om at gå hjem. Tillidsmændene måtte mødes og finde ud af hvad der nu skulle gøres.
37.35

DKPs holdning var, at strejkerne skulle fortsætte to dage, for at give socialdemokraterne en lærestreg. Der var mange, der ikke syntes det var nok. Men affæren førte alligevel til at DKP blev yderligere styrket i fagbevægelsen. Men så kom udenrigspolitike begivenheder socialdemokraterne til hjælp.
Arkivindslag fra opstanden i Ungarn: 37.52
Fortælleren: 38.04

Sovjetunionens brutale nedkæmpning af oprøret mod det kommunistiske regime i Ungarn fik stor betydning i Danmark. De samvirkende Fagforbund opfordrede til 5 minutters stilhed den 8. november 1956 i sympati med oprørerne. Og på TV var der indsamling til de ungarske flygtninge.
Arkivindslag fra Ungarnsindsamlingen: 38.25
Fortælleren: 39.02

DKP holdt med Sovjet, og resultatet var at en stor del af de kommunistiske tillidsmænd i fagbevægelsen blev stemt ud. Jens Otto Krag sagde senere, at det var den kommunistiske brutalitet mod Ungarn, der gjorde, at overenskomst situationen i 1956 ikke kom til at koste Socialdemokratiet dyrt.
39.22

Til gængæld kostede Ungarnsopstanden DKP dyrt. De kommunister, der var i opposition til DKPs officielle holdning, opgav at reformere partiet indefra. Med den tidligere formand Aksel Larsen i spidsen brød de ud og dannede i 1958 SF.
Arkivindslag: 39.38
Fortælleren: 39.49

To år efter røg DKP ud af folketinget.
Arkivindslag: 39.52
Fortælleren: 40.35

1960erne blev det årti, hvor der for første gang var flere beskæftigede i industrien end i landbruget. Det blev også årtiet, hvor der for første gang var fuld beskæftigelse. Der blev bygget skoler, hospitaler og veje som aldrig før. Og folk i alle samfundslag tjente flere penge end nogensinde. I løbet af 60'erne kom organistionerne under LO op på 1 million organiserede arbejdere. 95% var organiserede. Selv funktionærerne kom med. Det var verdens højeste organisationsprocent.
41.14:

Jens Otto Krag var blevet statsminister, og hans opskrift på ro på arbejdsmarkedet var helhedsløsninger. Den første kom i 1963. Landbruget, industrien og fagbevægelsen skulle hver have en del af dén samfundsmæssige kage, som i de år hele tiden blev større. Og da alt så ud til at være i fremgang, akcepterede fagbevægelsen, at tage et medansvar for hele samfundsøkonomien og ikke kune for sine medlemmeres.
41.42

Den pris medlemmerne betalte for højere løn og fuld beskæftigelse var et stadigt stigende tempo i industrien. Og det tog på helbredet fortæller en specialarbejder fra 60erne:
Stemme: 41.54

På min nye arbejdsplads fik jeg både akkordarbejde og skifteholdsarbejde, en kombination, der ikke er videre heldig for helbredet. Jeg havde konstant dårlig mave. Akkordræset var også hårdt, og jeg nærer ingen tvivl om, at det var med til at ødelægge mit første ægteskab. Jeg blev pirrelig og nervøs.
Når de skulle sætte deres akkorder så filmede de os med smalfilmsapparater, for at de kunne studere, hvor mange unødvendige bevægelser vi gjorde, og hvis vi gjorde vrøvl, så sagde de bare, at tillidsmanden var med i tidsstudierne, og han vidste lige så meget om dem som firmaets repræsentanter.

Fortælleren: 42.30

Akkordsystemerne ødelagde også solidaritet mellem arbejderne. Især hvis det var fællesakkorder, og de langsomste ikke kunne følge med:
Stemme (kvinde): 42.39

Det sted jeg sad var man næsten nødt til at arbejde i pauserne for at følge med. Og så det had det skabte mellem os. De tre, jeg sad sammen med tog demonstrativt elementer fra båndet, når der ikke var nogen. Så sad man der og hadede de piger, fordi man syntes de var onde.

Fortælleren i billedet: 43.00

Men det der satte enheden i arbejderbevægelsen på en endnu hårdere prøve var folkeafstemningen i 1972 om Danmarks tilslutning til Fællesmarkedet. De borgerlige partier og den socialdemokratiske regering med Jens Otto Krag i spidsen gik stærkt ind for EF. Men mange ledende socialdemokrater også her i Folketing og i fagbevægelse gik imod.
Musik: EEC Blues 43.23
Fortælleren: 43.59

Kommunisterne havde været meget aktive i EF-modstanden og de kom ind i folketinget igen i 1973. Et valg som blev et chock for Socialdemokratiet. De gik 24 mandater tilbage og Fremskridtspartiet bragede ind i folketinget for første gang med hele 28 mandater. Mange af deres vælgere var arbejdere. Arbejdere som tidligere havde stemt socialdemokratisk. Det politiske billede i Danmark var totalt ændret.
43.28

Op gennem 70'erne stod SF, DKP og VS forholdsvis stærkt i folketing og fagbevægelse, mens Socialdemokratiet ikke genvandt sin tidligere styrke.
Og der kom krise. Efter 1973 begyndte arbejdsløshedkøerne igen at vokse. De glade 60'ere var definitivt forbi.
43.51

Socialdemokratiet med Anker Jørgensen i spidsen ville føre indkomstpolitik - alle grupper i samfundet måtte holde igen for at bekæmpe arbejdsløsheden og underskudet på betalingsbalancen. LO med Thomas Nielsen i spidsen sagde nej. Parti og bevægelsen var i åben strid. En strid der kulminerede i 1978, hvor Socialdemokratiet gik i regering med arvefjenden Venstre.
45.14

Jeg må nok erkende, at der er ikke enighed mellem LO's forretningsudvalg og Socialdemokratiet om det grundlag, der er og denne regeringsdannelse, men jeg håber der efterhånden bliver forståelse for tingene også de to parter imellem.

Har LOs formand eller andre på mødet i dag foreslået eller krævet at SV regeringen bringes til ophør?

Det tror jeg ikke.
Fortælleren: 45.48

Skilsmissen blev ikke til noget dengang, men samarbejdet mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen var i opbrud. Det blev yderligere klart i 80'erne, hvor det var Schlütter og en borgerlig regering, der var ved magten. LO måtte indse, at hvis de ville opnå resulater, måtte de samarbejde med den siddende regering - uanset farve. Så fra 1987 bandt fagbevægelsen sig til den borgerlige regerings økonomiske politik og blev garant for løntilbageholdenhed.
46.18

Samtidig begyndte mange medlemmer at gøre oprør mod fagbevægelsens tætte forhold til Socialdemokratiet. Der var ikke længere nogen sammenhæng mellem at være arbejder og en god Socialdemokrat.
Stemme (kvinde): 46.32

Jeg er ikke medlem af SID for at være medlem af socialdemokratiet. Jeg tror ikke kontakten til Socialdemokratiet har den store effekt andet end vi betaler en masse penge. Og hvis vi så vil være medlem af et andet parti, så er det bare at betale der også.

Fortælleren: 46.47

I 1988 blev fagforeningmedlemmer så fritaget for automatisk at betale til socialdemokratiet.
Fortælleren i billedet: 46.54:

Og på LO's kongres i 1995 blev det så besluttet at socialdemokratiet og LO ikke længere skulle være repræsenteret i hinandens ledelse. Det var bestemt ikke alle, der brød sig om det. SID's Hardy Hansen var imod. Men LO's daværende formand Finn Thorgrimsson forsikrede kongressen om, at der i virkelighed ikke skete de store ændringer.
Klip med Thorgrimsson: 47.18

Vi har været grundstammen i det samfund vi kender i dag. Vi skal også sætte vores præg på fremtiden. Det gør vi kun gennem et stærkt samarbejde med Socialdemokratiet. Vi er oppe mod stræke borgerlige og liberalistiske kræfter. Der findes kun et svar og det er samling i arbejderbevægelsen.
Rulletekster: 47.35


1 | 2 | 3 | 4