Film og video i undervisningen

1. Hvad er film / video velegnet til?

Via billeder og lyd får man en sanselig oplevelse af fortiden. Oplevelse og indlevelse kommer til at stå i centrum. Ofte er der også tale om en konstrueret fortidig virkelighed, hvor det dramatiske element er styrende.

2. Hvad er film / video ikke velegnet til?

På grund af den konstruerede virkelighed kan det være uklart, hvornår fakta ender og fiktionen begynder. De markedsmæssige forhold ved tv- og filmproduktion betyder endvidere, at der fra producenternes side satses på 'den gode historie'. Personer og begivenheder bliver vigtige, mens årsagssammenhænge, forklaringer og strukturhistorie ikke kan forventes at blive tilgodeset.

3. Analyse af video / film.

Film / video er som udgangspunkt et flygtigt medium. Når man har set det, er det væk. Den er derfor nødvendigt at have supplerende materiale, f.eks. et manuskript, for at kunne arbejde med mediet på lige fod med andre materialetyper. Har man det kan der stilles de samme spørgsmål til film / video som til andre materialetyper. Alt-så: hvem, hvornår, hvad og hvorfor. Derudover er der nogle specifikke forhold ved film / video, som kan bruges i analysearbejdet. Medier som film, video og TV består grundlæggende af to elementer, som igen kan opdeles i flere selvstændige dele.

Lyden

1. Reallyd

Lyd som er optaget sammen med billedoptagelserne, og som stammer fra de objekter der filmes. Reallyd kaldes også for synkron lyd i modsætning til de nedennævnte asynkrone lydkilder.

2. Underlægningsmusik

Musik som i reglen i en senere redigeringsfase lægges 'ind over' det øvrige lydbillede for at skabe en bestemt stemning eller fx for at kæde forløb sammen.

3. Effektlyd

Lyd som skal forstærke billedsiden gøre den mere naturtro. Det kan fx være lyden af splintret glas sammen med et still-billeder af et spejl som ligger ituslået på gulvet.

4. Speak

Fortælleren. Den stemme som forklarer det man ser, den som kæder tingene sammen. Der kan udmærket være tale om flere stemmer, og man behøver ikke nødvendigvis se fortælleren medens der speakes.

Billedet

1 Billedkomposition

a. Linier - Vandrette linier som fx et langt fleretagers hus har en tendens til at give tilskueren en fornemmelse af ro og orden, mens lodrette linier kan give en fornemmelse af noget opadstræbende - noget monumentalt.

b. Frossent billede - Et statisk billedet, et stillbillede, som minder mest om et fotografi.

c. Fokusering - Hvor er fokus? Selv om man ser et større billedudsnit er der ofte fokuseret på en detalje. Der kan fx være stillet skarpt på denne detalje, medens resten af billedet er uskarpt. Hvis dele er af billedet er uskarpt taler man om manglende dybdeskarphed.

d. Telelinseoptagelse - Der kan fotograferes på lang afstand, og billedoptagelsen bliver flad får med andre ord kun lidt eller slet ingen dybdevirkning.

e. Vidvinkeloptagelse - Der vises et større udsnit af motivet, en det menneskelige øjne ville kunne se samtidig med en stor dybdeskarphed.

2 Billedudsnit

a. Totalbilleder - Mennesker vises i fuld størrelse, og gerne således at omgivelserne udgør en relativ stor del af billedet. Halvtotalbilleder viser størstedelen af personerne, og en del af omgivelserne.

b. Nærbilleder - Her vises kun selve ansigtet af personen, og man kan nu se ansigtets mimik. Ved halvnærbillede vises personen i brystbillede.

3 Kameravinkler

a. Normalperspektiv - kameraet er placeret i samme niveau som motivet, hvilket givet et roligt neutralbillede.

b. Frøperspektiv - Kameraet er placeret på et niveau under motivet, som kan komme til at virke truende og undertrykkende.

c. Fugleperspektiv - Kameraet er placeret på et niveau over motivet, denne optagelsesmetode kan være med til at give et overblik over et ellers kaotisk motiv, men kan også være med til at gøre motivet underlegent og undertrykt.

4 Kamerabevægelser

a. Panorering - Kameraet bevæges vandret - fra side til side - omkring en lodret akse.

b. Tiltning - Kameraet bevæges lodret - opad eller nedad - omkring en vandret akse.

c. Kørsel - Kameraet flyttes vandret fx for at følge et motivs bevægelse, eller for at vise en bestemt lokalitet

d. Zoom - Kameraet bevæges ikke i sig selv, men via ændring i brændvidden kan man gå glidende fra totalbillede til nærbillede eller omvendt.

e. Håndholdt kamera - Billederne bliver nemt rystede og uskarpe, men tilskueren kan fx få et indtryk at selv at være tilstede i optagelser.

Montagen

1. Indstillinger

Er lig med de enkelte klip, fra man starter en optagelse til man skifter til en anden.

2. Scener

Hver sekvens består af en række scener, som i forhold til sekvenserne, er kortere tids- og lokalitetsmæssigt afgrænset handlingsforløb.

3. Sekvenser

Længere handlingsforløb, som opbygningsmæssigt består af en klar og tydelig start og afslutning. Handlingen kan udmærket skifte i tid og rum uden at det i sig selv afslutter sekvensen.

Efter at optagelserne - de enkelte indstillinger - er foretaget, bliver disse klippet samme hvilket man kalder for montage. Gennem montagen skabes de enkelte scener og sekvenser.Klippehastigheden - varigheden af de enkelte indstillinger - har stor betydning for videoens budskab. Tænk blot på forskellen mellem TV nyhederne og en amerikansk actionfilm. Overgange fra klip til klip kan foretages på mange måder, her skal kun nævnes et par almindeligt brugte:

1. Glidende overgange

Ved fx overblænding eller superimposering hvor der vises 2 billeder samtidigt oveni hinanden.

2. Wipe in/out

Også her vises to indstillinger samtidigt, men skærmen er her opdelt mellem de to indstillinger og den ene overtager med en Wipe-bevægelse hele skærmen.

3. Op- og nedtoning

Indstillingen bliver gradvis helt mørk hvorefter den nye indstilling gradvis toner frem.