Erindring Uddrag af erindring om barndom og boligforhold. Mand født i 1930. Hele Arne Carl Jacobsens erindring kan findes på Københavns Stadsarkiv - Pensionisterindringer 1995 nr. 788. "Jeg blev født den 26. juli 1930 på en ejendom i Emdrup, som havde haft fornemme ejere tidligere - med sikkerhed vides det, at ejendommen havde været i grevinde Danners besiddelse; men nu i 1930 benyttedes ejendommen af Københavns kommune som husvildebeboelse. Ejendommens navn var "Emdrupgård", det var her vor lille familie tog sit udgangspunkt. Mine forældre blev gift på Københavns Rådhus den 29. januar 1930, min mor skulle føde samme år, det hastede med at finde en egnet bolig. Det skulle vise sig at blive svært at finde varig bolig i de kommende år. Mange lejligheder blev indflyttet og fraflyttet igen, de første 5 år af mine forældres ægteskab; det erindrer jeg heldigvis ikke. Men i 1935 flyttede vi til Købehavns nordvest kvarter til adressen: Svanevej 25, 2. tv." (s.1). "Lejligheden var på 3 værelser og 1 kammer. Kammer er så meget sagt! Det var et tidligere stort køkken, der nu var blevet delt i et lille køkken og et pigekammer (der havde tidligere boet hushjælp i kammeret). I kammeret kunne der kun stå en etageseng med to køjer. Min far, som havde været enkemand, da han traf min mor, havde et barn af første ægteskab, det var min bror : Werner Larsen. Og han og jeg skulle sove i dette kammer, og jeg må indskyde, der var ingen opvarmningsmuligheder i kammeret. Der var et vindue til gården, og jeg erindrer endnu udsigten over tørrestativer, cykelskurer og skraldespande.<...> De tre øvrige værelser blev indrettet som dagligstue, spisestue og soveværelse. Der var køkkentrappe med ud- og indgang i køkkenet, det var her vi drenge skulle gå ud og ind i lejligheden, og så var der hovedtrappen, der kun blev benyttet af ordentlige folk, gæster og folk i pænt tøj, her måtte børn, bude og handlende, betlere og andre uønskede ikke komme". (s.1). "Min far blev som 22 årig ansat som arbejdsmand på Hellerup Glasværk A/S og i 1930'erne var han blevet maskinpasser sammesteds. Som maskinpasser var fars indtægt relativ god, men det var i kraft af 3 skifts vagter, hvorved han fik skifteholdstillæg. Ligeledes indebar arbejdet smudstillæg, varmetillæg og tid efter anden også søndagstillæg. Alt i alt var fars løn at sammenligne med en faglært arbejders løn. Mor gik ikke på arbejde uden for hjemmet i 30'erne. Fars løn skulle række til alle livets fornødenheder, men da han var en stabil arbejder, var han aldrig arbejdsløs. (Han skulle senere opnå 40 års jubilæum på Hellerup Glasværk den 3/2-1966). Andre fabrikker var vel hårdere ramt af nedskæringer i 30'erne, ølflasker skulle der produceres og det i store mængder." (s.1-2). Om hvilke værksteder, fabrikker og butikker der var i Nord-vest kvarteret. (s.2). "Gaden var fuld af liv, den var spændende. Der var bare det, at man ikke måtte lege der! Børn var henvist til gården. Og gæt hvad der stod at læse på skiltet i gården: Leg og boldspil i gården forbudt! Men kunne se sit snit til at lege i nabogården, men der var de hjemmegående kvinder efter os. "Gå hjem og leg hos dig selv", lød det, og det var bare at adlyde. Det var småt med fristeder." "Far havde en stor interesse, han sang i et mandskor ved navn: Fabrikarbejdernes Sangkor stiftet i 1912. Det havde således således 25 års jubilæum i 1937. Far var foreningens kasserer og som sådan, kom der mange mennesker til ham i vort hjem. Vi drenge slugte fremmede mennesker med øjnene. Vi havde lange ører og kæmpede for at forstå de voksnes sprog. Ofte blev vi sendt ud af stuen. Vi børn skulle ikke se og høre alt. Og vi skulle navnlig ikke høres." (s.4). "Min far havde hver dag en mappe kul med hjem fra Glasværket, han kørte hver dag til og fra arbejdet på cykel, og mappen havde han altid med. (Det var vel en slags frynsegode, han havde tiltaget sig). I vores stue frøs vi aldrig, det var værre i drengeværelset. Der var koldt på vinterdage". (s.5).