Fabriksloven 1901 Den originale lov kan bl.a. findes på ABA - 39. LO, småtryk, Biblioteket Lov om arbejde i fabrikker og dermed ligestillede virksomheder samt det offentliges tilsyn dermed, 1901 Kapitel I: §1: Fabrikker og fabriksdrevne værksteder samt andre håndværks- og industrivirksomheder er underlagt tilsyn fra staten. Der føres ikke tilsyn med enkeltmandsvirksomheder og landbruget, herunder mejerierne. For de virksomheder der ikke føres tilsyn med, kan der pålægges begrænsninger i.f.t. børnearbejde. Dette gælder ikke for landbrug, havebrug, skovbrug, fiskeri og søfart. §2: De steder hvor der er beskæftiget mere end 5 arbejdere, eller de virksomheder der bruger mekanisk kraft, skal aflevere blanketter til for Fabriks- og Arbejdstilsynets direktoratet, hvor de oplyser bedriftens art, antallet af arbejdere og deres alder, hvilke maskiner der benyttes m.m. og andre oplysninger der beskriver virksomhedens karakter. Nuværende virksomheder der ikke er under tilsyn, skal anmelde dette inden 30 dage efter lovens ikrafttrædelse, nye virksomheder efter 8 dage. Herefter besluttes det, om virksomheden skal underlægges tilsynet. Man kan anke denne beslutning til Arbejdsrådet, ligesom man både fra virksomhedens og statens side kan tage spørgsmålet op til revurdering. I statistisk øjemed, er direktøren for tilsynet berettiget til at ind hente oplysninger om arbejdernes antal, køn, alder og lønforhold, og maskinernes art, antal og størrelse. Kapitel II: §3: Vil man starte ny virksomhed, er man, ved indsendelse af oplysninger, berettiget til at høre tilsynet om de har nogle indvendinger imod det. Tilsynet er berettiget til at gøre indvendinger uden at have modtaget oplysningerne. §4: Tilsynet kan pålægge virksomheder at forbedre arbejdsforholdene, hvis disse ikke godkendes af Bygnings- og Sundhedsmyndighederne. §5: Arbejdslokalerne skal indrettes således, at hver arbejder har mindst 8 kubikmeter luft, og være forsynet med ventilation så giftige dampe m.m. kan komme ud, og ikke overføres til andre arbejdslokaler. Adgang til lokaler hvor der benyttes eller forarbejdes giftige stoffer, er forbudt for andre end dem der beskæftiges her. Vægge og gulve skal rengøres jævnligt, må ikke være beklædt med materiale der kan øge sundhedsfaren, og skal hvidtes en gang årligt hvis de er til det. §6: Belysning og opvarmning skal være tilstrækkeligt til at man kan arbejde i lokalerne. I lokaler hvor der arbejdes med farlige stoffer, skal der ved kunstig belysning være taget højde for dette. §7: Arbejderne skal, i den kolde årstid, have mulighed for at spise deres mad i opvarmede rum, og få opvarmet deres medbragte middagsmad, så vidt der er muligt. §8: Der udstedes regulativer, omhandlende arbejdsforhold, fra indenrigs- ministeren senest 2 år efter lovens ikrafttrædelse. Senest 10 år efter regulativets udstedelse skal disse forhold være iorden. Kapitel III: Børn og unge §9: Børn under 12 år må ikke arbejde i virksomheder underlagt tilsynet. Børn over 12 år, må så længe de stadig går i skole, kun arbejde 6 timer i døgnet hvoraf der skal være 1/2 times pause efter højst 4 1/2 times arbejde. De må arbejde fra 6 morgen til 8 aften. De må ikke arbejde i skoletiden og konfirmations-forberedelsestiden, og skal senest have fri en halv time før begge. De må ikke arbejde på folkekirkens søn- og helligdage. §10: Unge af begge køn må, fra udskrivning af skolen og frem til de 18 år, ikke arbejde mere end 10 timer i døgnet. Timerne skal lægges mellem 6 morgen og 8 aften. Der skal være mindst en halv times pause efter hver 4 1/2 times arbejde. De må ikke arbejde uden for fabrikkens område, og går de på tekniske eller fagskoler, skal arbejdstiden lægges så de kan følge undervisningen. Drenge mellem 15 og 18 kan arbejde mellem 8 aften og 6 morgen hvis det er nødvendigt for deres uddannelse. Dette besluttes af indenrigsministeren efter indstilling fra Arbejdsrådet. §11: Dispensation fra §9 og §10 gives af direktøren for tilsynet, hvis det skønnes at andre forhold, end de i loven beskrevne, er lige så gunstige for arbejderne. §12: Arbejdsrådet kan forhøje aldersgrænsen på fabrikker i de tilfælde, hvor de finder arbejdet særligt anstrengende eller sundhedskadeligt. Ligeledes kan de forbyde kvindligt arbejde. Afgørelsen kan ankes. §13: Børn og unge må ikke holde pause i rum hvor der samtidig arbejdes, medmindre tilsynet har givet tilladelse . §14: Dispensation fra §§9, 10 og 18, kan gives i tidsbegrænsede perioder, hvis virksomheden som følge af naturomstændigheder, ulykkeshændelser el.lign. uforudsete begivenheder, bliver forstyrret i den daglige drift. Direktøren for tilsynet giver tilladelsen, og denne indberettes til ministeren. Hvis situationen kræver øjeblikkelig udbedring, kan virksomheden gå igang med arbejdet samtidig med at de sender en skriftlig meddelelse til direktoratet. §15: Arbejdsgiveren har pligt til at undersøge børn og unges alder og sundheds- tilstand, inden han ansætter dem. Alder v.h.a. fødselsattest, hertil gives ikke tilskud. Sundhed v.h.a. lægeundersøgelse, denne betaler arbejdsgiveren. Ved lægeundersøgelsen skal det konstateres om sundhedstilstanden er iorden, og om den legemlige udvikling passer til arbejdets art. Ved den legemlige udvikling menes specielt højde, vægt og brystvidde set i forhold til alder. §16: Virksomheden skal registrere børn og unge under 18 år. Registret skal indeholde deres alder, navn, opholdssted og deres forældres, plejeforældres eller værgers opholdssted, samt deres skoleforhold, og andre formålstjenstelige oplysninger, fastsat af indenrigsministeren. §17: Så vidt muligt skal mandlige og kvindlige arbejdere holdes adskilt, både under arbejdet og måltiderne. Det er arbejdsgiverens pligt at våge over sømmelighed og anstændighed på arbejdsstederne. §18: Nybagte mødre må ikke arbejde de første 4 uger efter fødslen, medmindre en lægeattest viser, at hun kan arbejde uden at skade sundheden for hende selv og barnet. Økonomisk hjælp til denne "barsel" må ikke have fattighjælps virkninger. Kapitel IV: §§ 19 og 20: Løn og ansættelsesforhold i tilsynet, herunder at arbejdsinspektørerne ikke må være ansat i det private, og ikke må være interesserede i de virksomheder der føres tilsyn med, hverken direkte eller indirekte, medmindre de har fået tilladelse. §21: Tilsynets virksomhed. §22: Tilsynet må komme "på besøg" dag og nat når der arbejdes. De må kræve forklaringer fra alle der arbejder, eller formodes at have arbejdet, på stedet de sidste 3 måneder. De må kigge i alle de registre der skal være tilstede på fabrikken iflg. loven. Alt dette skal ske mod behørig legitimation fra tilsynet. Tilsynet skal undersøge alle klager over brud på loven. Tilsynet må ikke bruge deres stilling til at skaffe sig oplysninger, der ikke er nødvendige for deres arbejde, og de må ikke offentliggøre oplysninger om virksomhederne og de ansatte, hverken privat eller offentligt. §§ 23 og 24: Arbejdsrådet, oprettelse og bemyndigelse. Kapitel V: §25: Lovovertrædelser straffes med bøde, fra 10-100 kr. Står arbejdsgiveren til højere straf i.h.t. andre lovovertrædelser, kommer disse i første række. §26: Forældre eller andre ansvarlige for barnet, der har vidst og billiget at et barn har arbejdet ulovligt, bliver straffet med bøde. (4-20 kr.). §27: Lovovertrædelserne vil blive behandlet som offentlige politisager, dog kan ingen sager afgøres uden dom, medmindre direktører for tilsynet har givet tilladelse. §28: Alle bøder lægges i kommunernes kasser. §29: Loven for forbrydelser mod embedsmænd, gælder også for tilsynet. §30: Loven, samt den tilsynsførendes navn og adresse, bør være tilgængelig for arbejderne. Kapitel VI: §31: Loven træder ikraft 6 måneder efter Lovtidende er udkommet. §19-23 kan dog sættes ikraft tidligere, hvis ministeren ønsker det. De børn der allerede er ansat, på de i §1 første stykke beskrevne steder, kan blive på stedet efter lovens ikrafttrædelse. §32: Ved denne lovs ikrafttrædelse ændres arbejdstiden for lærlinge. Denne lovs §9 erstatter tidligere lov nr. 30 af 30. marts 1889. §33: Denne lov erstatter blandt andre Lov om børn og unge menneskers arbejde i fabrikker og fabriksmæssig drevne værksteder samt det offentliges tilsyn med disse. §34: Revision af loven senest 1910.