Erindring Uddrag af erindring om barndommen med arbejde og fritid. Mand født i 1914. Hele Carl Andersens erindring kan findes på Københavns Stadsarkiv - Pensionisterindringer 1995 nr. 583. "Min far fik orlov (fra sikringsstyrken) i 2 dage for at se vidunderet (Carl), men da der ikke var nogen til at passe min mor og mig, blev han hjemme. Men det skulle han ikke have gjort, for han blev hentet og fik 10 dage på vand og brød." (s.1). "Stedet, hvor jeg blev født var Øresundsgade 18, nu Vordingborggade, det blev i folkemunde kaldt "Slottet". Fra gammel tid var det overnatningssted for de kongelige, når de skulle til deres sommerrecidens. Randersgade var lukket. På det sted lå en villa med en gammel frugthave, dette var egentligt "Slottet". Det hus vi boede i lå længere tilbage ud mod Korsørgade som en vinkelbygning. I bygningen var der foruden beboelse, et malerværksted, en smedie og et snedkerværksted, i alt arbejdede og boede der ca. 45, som havde 2 lokummer i baggården, hvor spandene blev med top på, inden de blev hentet, så da de nogle år senere blev med træk og slip, var det som et paradis, men det varede kun til det blev vinter. Der var hængt flagermuslygter op, for at vandet ikke skulle fryse, men da der var mangel på petroleum, tømte folk lygterne og kom vand i, og så var der igen top på. Huset var på 4 etager, i stueetagen lå maler- og snedkerværkstedet, på hver side af en lang gang mellem hovedtrappe og køkkentrappe og udgang til baggården. På hovedtrappen, som var oplyst af et gasblus, førte en lang gang på hver etage over til køkkentrappen, her imellem var dørene til lejlighederne. (Altså en korridorejendom). Hverken på køkkentrappen eller i kælderen var der lys, og hernede var det svært at have noget for sig selv." (s.1). "På et tidspunkt fik vi brændselmærker, og så måtte min bror og jeg hente koks i vores legevogn på Silkeborgplads, der havde kommunen et udsalg." (s.1). Hvordan skolen var i 1920. "Da jeg var 6 1/2 år, begyndte jeg i Vibenhusskole. Jeg var glad for at gå der, i de første klasser gik vi fra 8-10 og 1-4, i den mellemliggende tid gik vi på fritidshjem, som stadig ligger i Randersgade mellem Krausesvej og Gl. Kalkbrænderivej. Når vi kom, fik vi en kop te og hjemmebagt brød. Vi lavede forskellige træarbejder, men da det var meget småt med materialer, lavede vi hestetømmer, det var en garntrisse, hvor der var slået 4 søm omkring hulet, disse hæklede tømmer kunne bliver meget flotte, i mange farver. Jeg lærte også at stoppe mine egne strømper. Her gik jeg til og med 4. klasse. De sidste år havde jeg min 2 år yngre bror med, han lærte at strikke, det kunne han bedre lide." (s.1). "Hjemme havde vores far altid givet os et stykke værktøj i hånden og hjulpet os med at bruge det. Far lavede forskelligt legetøj til os, der var ikke mange penge til købelegetøj." (s.2). "Vi børn havde stor glæde af de forskellige virksomheder i huset, snedkerværkstedet havde vinduer ud til baggården, her kunne jeg, når jeg stod på en kasse, se hvordan de arbejdede. Det var en far og hans 2 sønner som til daglig var på værkstedet, de havde meget poleringsarbejde af møbler fra andre firmaer, og når der var kom moderen med i arbejdet. Ved sådanne lejligheder havde de ikke tid til at gå i byen, så tjente jeg en 10 øre for at hente varer. Vognmaleren kunne jeg bedst lide at være hos, han rev selv sine farver, og når jeg nogle gange havde været i byen for ham, fik jeg lov til at rive farver, det bestod i en skål og en morter, som man pulverserede farvekornene med, og hvis jeg havde gjort det godt nok, fik jeg gerne en 5 øre." (s.2). "Kalkværkerne, der lå for enden af Øresundsgade, fik daglig skoet heste, og når de var færdige, red lærlingen dem tilbage. Da jeg var 13-14 år fik jeg også lov og senere også min bror, det var nogle kry drenge til hest, særlig når vi mødte nogle af vores skolekammerater." (s.3). "Det siger sig selv, at gården var en del snavset, så vi fik tit skæld ud, når vi kom op og var mildest talt snavsede..." (s.3). "Vi boede øverst oppe i en lille lejlighed med skrå vægge, stue var oplyst af en petroleumslampe, i køkkenet fik vi lys fra et gasblus." (s. 3). "Først i tyverne var det knapt med brædsel af alle arter, en overgang gik vi ned for enden af Øresundsgade, der kom tipvognstoget med kul til gasværket, de stykker kul der falder af, samlede vi op. På dette tidspunkt kneb det med petrolium, men min far borede et hul i væggen fra køkkenet til stuen, satte et gasblus op med en gasslange, som i den ene ende var forsynet med et jernrør med huller, først blev der lagt nogle kulstykker, så kom røret og lidt flere kulstykker, når de så glødede, slukkede vi for gassen, og så var det bare at lægge kul på. Gas fik vi kun, hvis vi havde penge, det var en møntautomat til 25 ører. Det var med at hvor man kunne, så blev der først tændt lys, når vi ikke kunne se mere." (s.3). "I skumringen fik vi musik fra underbeboeren, han arbejdede på Kalkværket og når han kom fra arbejdet, skulle han altid spille 1 times tid, det døgnets melodier, men også mange arbejdermelodier. Min far var medlem af arbejdernes sangkor, kunne pludselig synge med." (s.3). "Det meste af sin (farens) barndom, havde han været på børnehjem, han var den ældste af 8. Han har fortalt at på det tidspunkt, omkring århundredeskiftet blev der bygget en del ejendomme på Østerbro. Dengang var det kotume, at man i den nyopførte lejligheder kunne bo op til 3 mdr. gratis for at tørre lejlighederne. Da farfar var meget arbejdsløs blev det gennem flere år, at familien flyttede hver tredie mdr., hvilket børnene led under, der altid en eller flere der var syge." (s.3). "Som den ældste var det pålagt mig, når far og mor havde arbejde at sørge for mine søskende, tænde op i kakkelovnen, se hvad på en seddel mor havde skrevet, gå i byen, sørge for at der var skraldet kartofler. Til gengæld fik jeg om sommeren lov til at gå ned og lege, efter vi havde spist." (s.3). " Min far var i de første 6-7 år af min barndom ansat hos DA på Nørrevold, hvor han i begyndelsen skulle fyre 32 kakkelovne op. Senere blev der indlagt centralvarme, hvilket gav ham mere frihed. Han støbte tinsoldater til min bro og mig og min søster fik en dukkevugge. Det var ikke kotume hos os at få købelegetøj, far der var ferm til næsten alt, lavede mange ting til os i hele barndommen. Jeg husker, at den første ABC, den med tegningerne til hvert bogstav, den havde jeg på maven. Da jeg senere fik flere bøger, lavede han 2 brædder og en rem, så kunne jeg kaste bøgerne om på ryggen ved at holde i remmen. Fra 4. klasse fik vi så mange bøger, at min far syede en rygsæk af en pressenning, han havde fået, den blev farvet grøn. Jeg var stolt som en pave ved at kunne sige til skolekammeraterne, at den havde min far lavet. Jo, jo nok var min far eget arbejdsløs, efter at han var kommet fra DA, men han havde altid noget, han sad og arbejdede med. En overgang lavede han et stort fuglebur og havde mange kanariefugle. Det var sjovt, når de havde lagt æg, og ungerne kom." (s.3). "Min onkel og tante havde en kolonihave på DSB's område, og når der om sommeren var fest samledes familien her..." (s.4). "På hjørnet af Øresundsgade og Holbækgade lå der en bager, hvor vi om morgenen købte for 50 øre gammelt brød, da han kendte os godt, fik altid meget i kurven." (s.4). "På det andet hjørne af Holbækgade og Korsørgade lå en blandet købmandsforretning, som jeg gik i byen for, fra jeg var 7 -12 år. Jeg skulle have 4 kr. om ugen, men da vi havde en sort bog, hvor vores indkøb blev skrevet op. Når vi ingen penge havde, så blev de 4 kr. trukket fra på bogen. Men drikkepengene jeg fik, måtte jeg selv beholde. Dengang hold man åbent til kl. 8 om aftenen, lørdag til kl. 11 og søndag formiddag." (s. 4).