Erindring Uddrag af drengeerindringer om at have børnearbejde. Dreng født 1878. "Da jeg var 8 år gammel, skulle jeg jo også begynde at tjene penge, min første plads var på et strikkeri med en løn af en 1 krone om ugen for den halve dag. Senere kom jeg hos en cigarmager, men fortjenesten var ikke stor. Så da jeg var 12 år begyndte jeg som mælkedreng på Københavns Mælkeforsyning. Op kl. 3 vi skulle være der ude om morgenen kl. 4, vi skulle hjælpe kusken og læsse vognen, men først fik vi lige så meget varmt mælk vi kunne drikke. Mælkeforsyningen lå på Nyelandsvej, så der var jo en god rejse fra Nørrebro". (s. 3). "Jeg kørte med en vogn i den indre by og kl. 12 fik vi fri, så skulle jeg være i skole kl. 1. Der var jo en god rejse fra den indre by til Kappelvejens skole. Min moder stod gerne i gadedøren med madpakken, og så i skole, men man var jo dårligt kommet i skole før man faldt i søvn, så det var jo så som så med lærdommen". (s. 4). Dreng født 1889. "Fra jeg var 9 år havde jeg byplads, altså enten formiddag eller eftermiddag. Min første plads var hos en skomagermester i Falkoner Allé. 1,50 kr. ugl. men man fik af og til en 5 eller en 10 øre i drikkepenge, og det var virkelig meget opmuntrende for de 1,5, måtte man pænt aflevere hjemme, men drikkepengene kunne man nogenlunde selv disponere over". (s. 4). Blev fyret da han havde træsko på indefor hos en kunde. (s. 5). "Jeg fik da også hurtigt en anden og ovenikøbet meget bedre plads. Det var egentlig ikke mine forældre der forlangte, at jeg skulle tage plads, selvom det var småt i hjemmet, det lå ligefrem i luften eller var det måske de skolekammerater der havde sådanne pladser, der påvirkede en. Jeg så at de kunne købe slik, guldpenne (5 øre stk.) og fine grifler, noget jeg umuligt kunne få penge til, hvis jeg ikke selv erhvervede dem og så gik man jo til værket. Den nye plads jeg fik var hos en urtekræmmer på Lampevej (nu Howitzvej) på hjørnet af Hospitalsvej...denne urtekræmmer her var noget af det mest alsidige og dygtige menneske jeg har kendt, og jeg lærte betydeligt mere af ham end jeg lærte i skolen...". (s. 6). "Jeg blev da også hos ham i over 4 år til jeg blev konfirmeret. Jeg fik 2 kr. om ugen, men jeg arbejdede mig op til 2,50 ugl. på de godt 4 år". (s. 7). "Søndagen var alligevel den bedste dag for mig, for når butikken var lukket skulle jeg feje gulvet og strø nyt sand på, men det fine ved det var, at der også skulle skrabes ud under disken, der var åben 3-4 tommer fra gulvet og der lå altid nogle småøre ja engang imellem endda en 25 øre, så det var meget spændende at komme til dette stykke arbejde. ...det kan godt være at han med vilje har kastet nogle penge derind...". (s. 7). "Når der så var i orden allevegne fik jeg som regel varm mad, altid steg og derefter kaffe med Bricher - rigtigt noget for mig". (s. 8). Dreng født 1872. "Nu var jeg imidlertid bleven 9-10 år og fik plads hos en, to, tre urtekræmmere, måtte jeg traske byen rundt og hente varer hjem til forretningen pr. trækvogn, det kunne til tider være strengt, når man fik en sæk på 200 pund på vognen. Ugelønnen oversteg meget sjældent 150 øre om ugen, men jeg kunne være heldig, når jeg kom med vare til folk, at de gav en 10 øre og glad var jeg". (s. 1-2). Dreng født 1882. "Nu kom der en streng tid. Gørtlerne strejkede for at få højere løn...". (s. 46). "Da jeg havde hørt, at kuskene på mælkeforsyningen Pastaur tit stod om morgenen og manglede drenge tilbød jeg fader at søge en sådan plads for at hjælpe til, men da jeg hverken fik ja eller nej, tog jeg selv en rask beslutning, jeg skiftede skolegang fra om morgenen til om eftermiddagen og den første morgen kl. 5, da jeg stillede på Pastaur på Grundtvigsvej blev jeg antaget af kusk Nielsen. Min løn skulle være 2 kr. om ugen fra kl. 5 morgen til kl. 11, tillige lørdag aften fra 6 - 8 samt søndag morgen fra kl. 6 - 9".(s. 47-48). Dreng født 1885. "...jeg var nået de 10 år og den alder som den tid var meget almindelig at smådrenge skulle arbejde, jeg fik så plads på Ny-Carlsberg...vi små arbejdsmænd skulle møde klokken 6 morgen med 1/2 times frokost til 12 middag, altså 5 1/2 time - ølaftapning...og al den herlighed blev belønnet med 2 kroner om ugen, ca. godt 5 øre i timen og alt det tøj man ødelagde, når klokken var 12 middag og vi skulle hjem var mine bukser pjaskvåde af øl, og som stivnede på vejen hjem, udturen tog 20 minutter og hjem ligeså, jeg var stolt over min første ugeløn...". (s. 18). "De dårligste minder fra den tid var skolegangen, det skortede meget på at vi ikke kunne følge med, vi var mange i den klasse, flest mælkedrenge, læsning var der ikke megen tid til hjemme, værre i klassen, og værst af alt vi kæmpede med søvnen, vi små unger fra arbejdspladserne, vi var hjemme kl. halv et og så et par fedtemadder og så afsted til skolen uden læsning, om aftenen når vi kom hjem fra skole var vi så trætte efter dagens slid, lege var der ikke megen lyst eller tid til...jeg var nr. 25 af 30 drenge...skolens tid kan jeg ikke prale af, jeg nåede heller ikke længere end 5. klasse". (s. 18-19). "...jeg blev ældre, jeg måtte holde op på ølfabrikken, jeg var endda begyndt at få søndagsarbejde, som mælkedreng fra 5 morgen til 12 middag - det blev den rene fiasko, jeg fik 150 øre i byttepenge, og jeg arme dreng kunne ikke regne... jeg havde et dundrende underskud, da vi skulle opgøre regnskabet...". (s. 23). Dreng født 1881. "Medens jeg gik i skole havde jeg forskellige bypladser. Den første plads var hos en mælkebonde, som kom ind med mælk fra Tåstrup om morgenen kl. 5 om sommeren og kl. 6.30 om vinteren. Jeg stillede ved foden af Frederiksberg bakke på de nævnte klokkeslet og løb rundt til hans kunder med mælken, som han hældte af sine trædritler eller bøtter i de spande, der var sat uden for dørene og som jeg hentede og bragte tilbage. Det varede gerne ca. tre timer daglig, og noget længere om søndagen, for så skulle vi kræve pengene for den i ugens løb leverede mælk. Jeg fik en krone om ugen i løn og al den mælk, jeg kunne drikke og to potter med hjem hver dag. Den plads havde jeg i to år, fra jeg var syv til ni år". Dreng født 1874. "Jeg fik en byplads hos en urtekræmmer Eiby i samme gade. Fars ugeløn svingede mellem 18 - 20 kr., så der var ingen vej uden om med at hjælpe lidt til. Jeg mødte kl. 6 morgen, pudsede herrens og fruens støvler, fejede gaden og ryddede op i baglokalet til kl. 7 1/2, så hjem fik madpakken, min ABC og den lille tabel. Lidt i 1 var skoletiden forbi, kl. 2 skulle jeg så i butikken for at besørge byærinder og bringe varer til de forskellige højtstående militærfruer, etatsråder og lignende, som der dengang boede en del af på Christianshavn. Kl. 8 aften fik jeg fri, så hjem og få mad og læse lidt, som dog ikke blev til meget, da søvnen og trætheden meldte sig. Denne plads havde jeg, til jeg var 9 år gammel. Lønnen var 2 kr. om ugen. (s. 2). "Da jeg nu fyldte 9 år, kunne jeg komme på Nobels Skråfabrik i Prinsessegade den halve dag, og den gav 1 1/2 kr. om ugen fra kl. 1 til 7 aften. Min bror, som nu var 7 år, fik så eftermiddagspladsen hos urtekræmmeren, tilsammen gav det 3 1/2 kr. ugentlig samt drikkepenge". Arbejdede også i sommerferien. "På skråfabrikken var jeg, til jeg kom ud af skolens øverste klasse og blev konfirmeret". (s. 3). Dreng født 1880. "... alle vi børn begyndte tidlig med bygang for fremmede og vi 4 ældste, kom på skråfabrik, da vi fyldte 10 år, før måtte vi ikke arbejde der. Før den tid havde vi morgenplads hos fremmede". (s. 2). "Om arbejdet i skoletiden kan jeg fortælle, at jeg begyndte at gå morgenbygang efter brød og fløde for 2 familier. Jeg begyndte, da jeg var 7 1/2 år, det varede til jeg blev 10 år, da jeg kom på Brd. Braun Skråfabrik om formiddagen, vi begyndte kl. 6 sommer og 7 vinter til kl. 12, så i en fart hjem, vaskes og klædes om og spise og stille i skolen kl. 1. Om aftenen måtte jeg læse lektier, inden jeg fik lov, at gå ned og lege, men det blev aldrig sent jeg kom op, jeg skulle jo tidlig op. På skråfabrikken var jeg i 3 år, i førstningen drejede jeg spinderok, senere kom jeg på en anden afdeling, hvor vi pakkede skrå ind, det var betydelig bedre, lønnen var 1 kr. 50 øre ugentlig. Det sidste år inden konfirmationen var jeg bydreng hos en grosserer på Gammelholm (om formiddagen), der tjente jeg 2,50 kr. om ugen, da jeg blev udmeldt af skolen til sommerferien fik jeg også eftermiddagsplads og det varede til konfirmationen 8. april 1894...". (s. 13). Dreng født ca.1888-1890. "Da jeg var ca. 9-10 år gammel, lod mine forældre mig tage plads, som mælkedreng; det var ganske almindeligt dengang, at børnene hjalp til med at skaffe penge ved at arbejde. Til at støtte husholdningen for selvom hverken forældrene drak eller brugte penge på anden måde kunne kun få af dem, få det til at løbe rundt uden børnene også hjalp til". (s. 81). Dreng født 1884. "...og så begyndte en anden tid for mig, jeg var nu bleven 9 år og nu skulle jeg til at bestille noget. Min søster havde længe haft en formiddagsplads, hun tjente 1 kr. om ugen hos en bager, hun gik ud med brød og mælk - også om søndagen. Men jeg ville være mælkedreng. Jeg havde hørt de utroligste historier i skolegården om alle de drikkepenge de fik, om alle de penge man kunne snyde kuskene for, om alle de kopper kaffe men fik hos tjenestepigerne, og så kunne man risikere at blive kæreste med en af dem, og det var lige noget for mig. (...) Men jeg blev altså mælkedreng hos de andre drenge havde jeg fået at vide, hvordan jeg skulle bære mig ad. (...) Jeg skulle have 120 øre om ugen for de seks dage, det var 20 øre om dagen, om søndagen fik vi ingenting for så skulle kusken være hjemme kl. 9 og "så om søndagen får I så mange drikkepenge", sagde inspektøren. Jeg var der i 2 år, så kom min moder og fortalte, at nu skulle jeg på væveri". (s. 12-15). "Min indtræden i tekstilindustrien var ikke særlig lovende, der var ingen der blæste i horn eller slog på tromme, da jeg ankom, derimod stod den på knaldende lussinger i massevis. Jeg havde nær rendt fra det hele. Men lad mig begynde forfra, min moder var holdt op hos Neubert i Viborggade, forvalteren var for nærgående, og havde fået arbejde på Cohns Væveri på Fuglevangsvej nr. 8. Der var vi to drenge om eftermiddagen, vi fik 150 øre om ugen det første år, og derefter 2 kr. om ugen indtil vi blev konfirmeret. Det var min moder, der skaffede mig derud. Min mor var en flittig væverske, hun tjente 15-16 kr. om ugen sommetider 20 kr., når det havde gået godt hele ugen, og dengang tjente en voksen arbejder på en fabrik 15 kr. om ugen, en håndværker 20-22 kr. om ugen. Jeg havde fået min skolegang lavet om, nu skulle jeg gå i skole om formiddagen fra 8-12, og så begynde på arbejde kl. 1". (s. 20). Dreng født 1883. "Da jeg blev 9 år, skulle jeg gå i skole om eftermiddagen fra 1 til 5. Jeg fik da plads som mælkedreng for mælkeforsyningen "Pasteur" på Grundtvigsvej. Lønnen var ikke svimlende: 2 kr. om ugen ! og dem måtte jeg aflevere hjemme sammen med eventuelle drikkepenge". (s. 5). "Jeg fik så hos kusken al den mælk, jeg kunne drikke. Jeg kørte inde i den gamle by, således: Hummergade, Holmensgade, Admiralgade, Havnegade, Nyhavn o.s.v. Jeg måtte stå op kl. 5 om morgenen hele ugen igennem, også om søndagen. Kusken måtte slippe os kl. 12 derude, for at vi kunne komme i skole til kl. 1. (...) Om søndagen skulle mælkevognene være ude af København kl. 9 om morgenen, ellers fik kusken bøde, så de drenge, der ikke nåede at blive færdige inden kl. 8.30, måtte så traske hjem på mejeriet eller også kunne de køre med sporvogn. Det kostede 10 øre, men 2 drenge kunne køre på samme billet. Vi mælkedrenge måtte dengang have en petroleumslampe med. Det var nødvendigt for at kunne finde vej op ad køkkentrapperne om vinteren, og denne lygte havde vi hængende på brystet. Vi havde også en klokke med. Den ringede vi kraftigt med på gaden og i gårdene, så at folk kunne høre at mælkevognen var i kvarteret. Så åbnede folk vinduerne og råbte ned til os, hvilken slags mælk de skulle have, eller også kom de selv ned til vognen. De måtte selv have spand eller kande med, og mælkekusken målte så mælken af i halvpotte- eller helpottemål. Mælkevognen var indrettet således, at der var eet tappehul i hver side og 2 tappehuller bagi, ved disse tappe-huller stod mælkejungerne, hvorpå der var monteret aftapningshaner, der stak ud gennem hullerne. I den ene var der så sødmælk, der var een med skummetmælk, een med halvskummet mælk og endelig een med kærnemælk. Mælk på flasker kendtes ikke. Derimod var fløde på flasker. Fløde kunne købes i 3 størrelser: pægl, halvpot eller helpot, og den fandtes i 3 kvaliteter: piskefløde, fløde nr. 1 og fløde nr. 2, og prisen var for 1 pægl henholdsvis 25, 20 og 15 øre. Jeg blev hos mælkemanden til mit tolvte år". (s. 6-7). "Så kom jeg til en grønthandler på Gl. Kongevej, hvor jeg var ansat i 2 år. Jeg kørte med på Grønttorvet om morgenen og lavede derefter alt forefaldende arbejde, samt byærinder". (s. 7). Dreng født 1884. "...så snart vi var 10 år måtte alle vi drenge ud at bestille noget og hjælpe til med opretholdelsen af økonomien, der skulle jo meget til, pigerne blev derimod hjemme til de var konfirmeret og hjalp til, og vi drenge vi var glade for at komme hjem med indtjente penge". (s. 3). "Vi 5 drenge havde alle fra vi var 10 år arbejdet på Krygers skråtobaksfabrik på Fasanvej, vi fik mad med i skole og måtte løbe og spise på vejen derud til skråfabrikken, hvor vi skulle være kl. 13.30, så der var ikke megen tid, når vi først kom fra skole kl. 13, og arbejdet varede til kl. 18, man hjalp svendene med at lægge dæksblade ud, for dette arbejde fik vi drenge en ussel betaling af 1 kr. 50 øre om ugen og en lille pakke affaldsskrå og dødtræt var man af at stå op den lange eftermiddag, jeg blev da også ked af dette...". Laver en strejke for at få 3 kr. om ugen, de andre 50 drenge får sat lønnen op, men ophavsmanden bliver fyret. (s. 16-19). "Dagen efter fik jeg arbejde hos et bogbinderfirma i Linnégade, der fik jeg 4 kr. om ugen og skulle først møde kl. 14.15, så nu kunne jeg komme hjem fra skole og spise varm mad, inden jeg skulle på arbejde. Der var også en del drikkepenge at få, det var flinke arbejdsgivere og personale at være hos, der var jeg til jeg blev konfirmeret, de må have været tilfreds med mig, for de ville have jeg skulle være bogbinder, men jeg havde bestemt hvad jeg ville være. Jeg fik 25 kr. af firmaet i konfirmationsgave". (s. 19). Dreng født 1886. "En dag sagde mor til mig, at jeg skulle gå ind i Linnégade 22, 4 over gården, der var der brug for en bydreng. Det var et bogbinderi med gummiering og perforering af sparemærker og frimærker og meget andet bl.a. udskæring og udstandsning af øletiketter. Der var meget at lave, det var en streng plads. Bogbindersvendene strejkede en overgang, medens jeg var der, og så skulle alle vi uorganiserede jo hjælpe med til alt forefaldende arbejde. Jeg blev i den periode bl.a. sat til at false store 16 sidede ark til bøger. Det var jo forholdsvis let arbejde, i stedet for at trække med trækvogn på gaden med store baller papir, som jeg hentede hos Levyson Junior, Købmagergade 52. De vejede 60-75 kg. stykket. Jeg skulle bære dem op til 4. sal og langt ind på lageret. Jeg havde gerne 5 baller på vognen ad gangen. Bogbinderpigerne eller -jomfruerne, som vi kaldte dem, sagde engang så højt, at jeg kunne høre det: "Det er vel nok dyrplageri". Men jeg var vigtig af, at jeg kunne klare det". (s. 17-18). "Pladsen hos bogbinderen varede kun til sommerferien, for da skulle jeg til Svejstrup til min farfar, karetmageren, og da jeg kom hjem var pladsen optaget. Så fik jeg en ny plads hos en urtekræmmer i Dronningensgade 12, Olesen. 2 kr. om ugen, men der vankede lidt drikkepenge ved siden af, når jeg gik i byen med varer. Det var en god plads, men jeg var sommetider ude for noget, jeg ikke kunne tåle. (...) Mor blev noget betænkelig ved at lade mig beholde den plads, men jeg insisterede så stærkt, at jeg fik lov til at blive der et stykke tid, for hun arbejdede stærkt på at få mig på landet". (s. 23-24).