Erindring Uddrag af drengeerindringer om at få arbejde efter konfirmationen. Dreng født 1885. "Så var jeg nået til den 18. marts 1899, jeg søgte og fik plads på Gosch's tændstikfabrik på Nicolaivej, jeg fik plads der trods jeg gik til konfirmationsforberedelse, jeg fik der 6 kr. om ugen, så madam Petersenblev glad...". (s. 23). "Men efter konfirmationen fik jeg allerede 7 kr. pr. uge". (s. 24). "Ja, så begyndte livet for alvor på tændstiksfabrikken, hvem drømte om dengang, at man skulle pukle der i en menneskealder, det blev til 33 år. ...det samme arbejde i det uendelige fra 6 morgen til 6 aften med 2 spisepauser, frokost 1/2 time middag 1 1/2 time, men dagen var lang alligevel...". (s. 26). Dreng født 1889. "Jeg ville gerne være elektriker, et fag der kun var i sin pubertet, men af flere grunde kunne det ikke blive til noget. For det første havde jeg en bror, der er 1 1/2 år ældre end jeg, han var kommet i snedkerlære (han ville forresten have været maler, men far sagde, at det var ikke noget for et ordentligt mandfolk og de tjente heller ikke noget videre dengang, imod hvad en snedker gjorde...). For det andet forlangte en elektroingeniør 500 kr. for at uddanne en lærling, uden løn i læretiden, så det kunne ikke blive til noget". (s. 18). "Jeg måtte så ud på hvad som helst. Min første arbejdsplads som sådan var, som arbejdsdreng på det store Køkners Maskinsnedkeri (nu Fønix) på Godthåbsvej. 6 kr. ugl. Jeg måtte aflevere de 5 kr. hjemme, men af den 1 kr. ugl. fik jeg alligevel samlet 25 kr. sammen, så jeg fik købt en brugt cykel". (s. 18-19). "Min næste plads var på Carl Lunds Fabrikker (nu Glud og Marstrand) de lå på Bernstorffsvej ved Ørstedsvej... Det gav 8 kr. ugl. men her var dog mulighed for at tjene lidt ekstra, idet arbejderen en gang ugl. havde lejlighed til at købe vragvarer til meget nedsat pris. Her var al slags køkkenting, baljer, spande, kulkasser m.m. og det kunne der godt tjenes nogle øre på".(s. 19-20). "Da jeg var 15 år, fik jeg en plads på et stort glas og porcelænslager (P.C. Holm), der har domicil i den gamle bryggergård Brolæggerstræde 5 og Knabrostræde 13. Der var straks noget friere...". (s. 21). "Jeg begyndte med 8 kr. ugl., men arbejdede mig i løbet af 2 år op til 15 kr. ugl".(s. 23). "I 1907 startede min far en lille arbejder-café på Nørrebro og da der som tidligere sagt ikke var råd til at holde mig i lære var der jo her en kærkommen anledning for mig til at komme ind i et fag. Jeg fik pladsen, som tjener (kellner hed det dengang)...". (s. 31). "Far havde kun den forretning i 3 år, så jeg måtte ud og prøve vingerne, men man har da den fordel ved ikke at komme i lære, at man bliver alsidig". Dreng født 1880. "Da jeg var konfirmeret, fik jeg arbejde på en flisefabrik...der havde jeg 6 kr. om ugen. Jeg passede en tromle, hvori farverne blev blandet, som blev lagt på fliserne. Fabrikken blev imidlertid nedlagt og firmaet flyttede til en ny plads på Godthåbsvej, her fik vi 7.20 kr. om ugen. Her var jeg så beskæftiget et godt stykke tid, men da jeg fandt lønnen for lille holdt jeg op. Nu var jeg beskæftiget forskellige steder, men ingen ville betale en nogenlunde løn, så jeg gik ikke så lidt ledig. Da jeg var 17 1/2 år begyndte jeg at arbejde, som arbejdsmand ved jordarbejde, så var fortjenesten jo mere tilfredsstillende...". (s. 7). "Siden har jeg været jord- og betonarbejdsmand...". Dreng født 1883. "Efter konfirmationen ville jeg i smedelære, og min fader havde aftalt det fornødne med smedemester Olsen i Smallegade, og da min fader kom hjem og fortalte det, blev jeg usigelig glad - men min stedmoder sagde nej, for "vi har skam ikke råd til at føde på ham i de år, han er i lære". Jeg blev både vred og skuffet, og jeg gik så hen i "Svanen", for jeg vidste, at der kom en mand fra landet med sit køretøj. Han kørte een gang om ugen fra Stenlille herind til Frederiksberg med æg, kartofler og tørv. Jeg gik så hen til ham og spurgte, om han havde brug for en tjenestedreng, og han sagde til mig: "Du kan køre med mig hjem i aften". Jeg gik så hjem og sagde det, pakkede mit tøj sammen og sagde farvel til mine forældre og søskende. Det var den 1. nov. 1897". (s. 8). "Jeg fik i løn 70 kr. om året samt fri station. Jeg blev der til 1. nov. 1898. Jeg rejste så hjem til mine forældre igen, jeg ville ikke lade mig fæste 1 år til". (s. 9). Fiskehandler i København. (s. 10). "Den 1. april 1899 tog jeg så plads hos konditor Schmidt på Gl. Kongevej 86 A, jeg fik 16 kr. om måneden plus kosten. Det var ikke noget rart arbejde, jeg måtte stå og vaske op efter svendene dag ud og dag ind, samt smutte mandler". (s. 10). "Da jeg havde været der i en måned, bad jeg om mere i løn, men det var der ikke råd til, hvorpå jeg sagde pladsen op til 1. juni 1899". (s. 10-11). Blev derefter vogterdreng hos en skovfoged i Boelskov ved St. Heddinge. (s. 11-12). Byttede plads med sin broder. "Jeg var der kun i 2 måneder, jeg kunne ikke holde dette griseri ud. Jeg holdt så op den 2. jan. 1901". (s. 13). "Imidlertid havde konditor Schmidt fået at vide, at jeg var kommet hjem igen, og han sendte da bud efter mig. Jeg tog så pladsen hos ham igen fra 1. april 1901 til 1 april 1902. Han gik så med til at give mig 25 kr. om måneden plus kost og logi". Dreng født 1886. "...men om foråret fyldte jeg så 14 år, så skulle jeg udskrives af skolen og begynde at gå til konfirmationsforberedelse - 2 gange ugentligt. Mor synes, jeg skulle havde det halve år fri inden jeg skulle ud at tjene for føden, hun kendte tjenestedrengens kår, men det gik anderledes". Dreng født 1885. "Da vi gik ud af skolen og var konfirmeret kom mange problemer frem hvad man skulle være. Som håndværker med 5 år læretid og ingen fortjeneste var meget dyrt for vore forældre, det var ganske få der kom i rigtigt håndværk. Jeg havde dengang som 15 årig været beskæftiget på tekstilfabrik i ca. 5 år, jeg besluttede mig til at gå tekstilfaget. Men læretiden var kun 3 uger, efter den tid fik man som de andre 2 vævemaskiner at tumle med og vævede på akkord. Det var fingerfærdighed og øjnene på rette sted, kunne man hurtigt opnå (efter 6 måneder havde man) den samme fortjeneste, som dem der havde stået i mange år ved samme arbejde, mænd og kvinder blandet mellem hinanden. Læretiden kostede 25 kr. til den væverske som underviste mig, siden blev min fortjeneste fra 18 til 21 kr. ugentligt = 54 timer".