Erindring Uddrag af erindring om sin barndom. Kvinde født i 1944. "Efter skilsmissen var min mor syg nogle år, så hun var ude af stand til at arbejde. Hvordan hun klarede det økonomisk, ved jeg ikke - uden indtægt, kun med et lille hustrubidrag fra min far og noget hjælp fra familien. Det var ikke ualmindeligt dengang, at man hjalp hinanden økonomisk i familien. Jeg tror ikke, at jeg tænkte over, at vi ingen penge havde - det var jo sådan." (s.1). "Vi boede på tredje sal i en ejendom, som omkransede en stor gård, der altid var fuld af liv. Der var også "forsiden" af huset. Der var stille, og opgangen var lidt fin. Alt det spændende foregik i gården." (s.1). "Det var altid i gården, børnene legede. Der blev sjippet, hinket og leget gemmeleg inde mellem skraldebøtterne. Jeg var altid udenfor og sad gerne og kiggede på de andre. Jeg var jo andeledes, fordi jeg ikke havde nogen far. Måske måtte de ikke engang lege mig. Det er mit indtryk, at fraskilt kvinder dengang blev anset for at være let på tråden." (s.1). "Allerede før jeg kom i skole, havde jeg mange pligter hjemme. Det var altid mig, der udstyret med et vaskefad, hentede is til vore høkasse. Det var en trækasse, foret med noget metal af en art, som kunne holde på kulden. Isen blev opbevaret i lange stænger i ismejeriets store fryseskab. Der blev hugget et passende stykke af, som jeg så slæbte hjem på tredje sal. Det var også mig, der skulle tømme vandfadet under høkassen, efterhånden som isen smeltede." (s.2). "Hvad vi spiste til daglig husker jeg ikke rigtigt - bortset fra forskellig suppe, øllebrød og grød - f.eks. fløjlsgrød med kanel og saft, eller risengrød. Søndagsmåltiderne har prentet sig tydeligere i erindringen. Det var enten panerede svinekoteletter eller grydestegt kylling med brun sovs og agurkesalat. Desserten var gul budding eller æblekage med flødeskum, som blev afhentet hos bageren i en medbragt skål.<...> En særlig delikatesse for mig var et efterkrigsprodukt med konsistens som flydende honning. Det hed noget i retning af Kremolade. Klatter af det i havregryn med mælk - var en drøm. Et andet produkt var smukt orangerødt - vistnok lavet af rabarber og måske gulerødder, det blev brugt som pålæg på brød." (s.2). "Det meste af det legetøj , jeg havde som barn mindes jeg tydeligt. Der er nemlig slet ikke så meget at huske. Der var selvfølgelig bamsen, der på et tidligt tidspunkt var udsat for at overnatte i det fri i regnvejr, og som altid siden bar præg af dette ophold. Han var sovedyret i mange, mange år... Så var det også den lille gummi-negerdukke, som havde været med mig så mange gange i badekarret, at den var grøn og slimet af alger indvendigt - men ikke desto mindre elsket i årevis. Sættet med den lille postmester blev flittigt brugt, der blev stemplet og skrevet på små blanketter og papirer. Et doktorsæt blev også grundigt prøvet af på den stakkels gummidukke og bamsen, de måtte gennemgå mange gruelige undersøgelser. I nærheden af ejendommen, hvor jeg boede, var der en legeplads, som var særlig spændende om vinteren. Den blev overhældt med vand, når det var frostvejr, så kunne man løbe på skøjter der. Efter at have siddet i vinduet et par vintre og misundt de heldige, der ejede et par skøjter, opnåede jeg selv at få et par i julegave. De blev spændt på skistøvlerne med en dertil indrettet nøgle - og bedst som jeg var i gang, faldt en af dem altid af. Drømmen - et par hvide kunstløberskøjter - blev aldrig opfyldt." (s.2-3). "Vi hørte meget radio i mit hjem. Hørespil var noget at det bedste. Jeg begyndte tidligt at læse bøger. Min mor kom engang imellem hjem med en stor stak fra Frederiksberg Antikvariat. Det var Susy-bøger og Puk-bøger, der var de foretrukne. Søndag eftermiddag var jeg ofte i den lokale biograf til fire-forestillingen. Jeg elskede Morten Korch film, og Poul Reichardt var min første store kærlighed. Det må have været i begyndelsen af 50'erne, jeg fik 35 øre i lommepenge om ugen. 25 øre til en sodavandsis - 10 øre til en salmiakstang!" (s.3).