Erindring Uddrag af erindring om at komme i lære, at arbejde som ufaglært og være fagligt aktiv uden at være rigtigt "rød". Kvinde født i 1964 Hele Kirsten Pedersens erindring findes på ABA - Erindringsindsamling 1995 nr. 25 "Min mor Jonna Michaelsen er født i 1938 i Hadsund. Hun har altid været hjemmegående - har ingen uddannelse. "Min far, Jan Michaelsen, er født i 1936 i Esbjerg. Han er udlært skibstømmer, men i 1961 blev han statsansat ved Fyrvæsenet." (s. 1). "Jeg har 2 ældre søskende. Marianne Mortensen 33 år frisør - Hanne Michaelsen 36 år sygeplejerske." (s.1). "Jeg har altid godt kunne lide at fotografere og kunne tænke mig at gå den vej, men adgangskravene var for store. Min anden interesse var mit mund/skrivetøj. Journalist var også på ønskesedlen, men det var lige så svært at komme i gang. Jeg valgte at blive skiltemaler. Gik ud af skolen i 10. klasse, kom på EFG i Randers bygge/anlæg 1981. Det var svært at få en praktikplads. Jeg søgte nok 50 pladser. Oktober 1982 startede jeg så i lære ved Verner Ottesen i Viborg. Et gammelt malerfirma, som var ved at gå ind i noget mere nyt og spændende. Det var en gammeldags læremåde, der var ingen nye maskiner og alt skiltearbejde foregik i hånden. Firmaet blev solgt i 1984 til en tidligere svend. Så gik udviklingen hurtigt. Der kom nye maskiner og tegnecomputere og skæremaskiner. Jeg blev udlært i 1985." (s. 1-2). "24. september 1990 begyndte jeg på Grundfos Bjerringbro. Jeg havde gået arbejdsløs 3 uger, og ville gerne have noget at lave. Jeg søgte aftenhold, og der er jeg stadig. Jeg startede i rotoafdelingen, hvor vi lavede 15'ere rotor plus 26'ere rotor. Det var spændende. Jeg ku' lave dem fra start til slut. Der var en opstiller til at forklare de første par dage, men når jeg skulle begynde at lave jobrotation, blev det de andre ansatte, som hjalp en i gang. Mænd er nok mest fortrukne både dengang og nu. F.eks. begyndte mand og kvinde samme dag var/er det næsten altid klart, at manden desværre ligger lidt højere lønmæssigt end kvinden. Det er en dårlig tendens, da kvinden kan være bedre til arbejdet end manden." (s.3). "Arbejdstempoet er blevet større, folk skal helst kunne alt på ingen tid. Folk bliver angste - frustrerede - føler ikke de slår til. Udviklingen set gennem mine øjne, kan virke temmelig faretruende. Man skærer ned på værkfører, dem der bliver tilbage skal kunne dække 3 arbejdsskift. Det er uholdbart i længden for alle parter." (s.4). "Lønnen i mit liv har såmænd ikke forandret sig så meget. Hvis jeg havde valgt at gå på daghold i stedet for aftenhold - havde jeg kunne mærke det meget. Også fordi jeg har 2 børn, som skal passes. Bonusordningen på Grundfas er meget ulige fordelt. Tiderne er mostet (et must eller ?) - og bonussen ligger fra 0 kr. i timen helt op til 30 kr. pr. time. Jeg har oplevet at det manuelle arbejde har svære indtjeningsmuligheder, fordi tempoet kan svinge utrolig meget. Derimod hvor det kører fuldautomatisk er bonusindtjeningen rigtig god - gennemsnittet for dem er nok 10-15 kr. oven i deres timeløn" (s. 4-5). "D. 12. april 1994 blev jeg valgt til tillidsrepræsentant for aften/nathold. Der blev jeg af min værkfører bedt om at komme over i en anden afdeling. Han mente ikke han kunne være tjent med at have sådan én i sin afdeling. Mine konflikter har ikke være store, men man ved jo aldrig, hvad der venter én om hjørnet. Mit tillidshverv er jeg glad for. Det får mig til en anden udvikling end jeg havde regnet med. Jeg går ind for det 110% og kommer i kontakt med en masse folk. Jeg sidder i 2-3 udvalg og har ikke savklinger på albuerne - jeg skal ikke længere frem eller opnå at komme i så mange udvalg som muligt. Men jeg vil gå op i det, jeg har sagt ja til - med hud og hår. Sammenholdet kunne nok være bedre, men som arbejdssituationen er i øjeblikket, hvor selvstyrende grupper skal indføres er der blandede følelser blandt de ansatte." (s. 5). "På arbejdet er jeg med i bestyrelsen for de ufaglærtes klub - der har vi møde ca. hver anden måned. Så er der Fællesklubben, hvor der ca. er 23 tillidsrepræsentanter. Vi kan være meget uenige - skændes ligesom alle andre. Nogle har svært ved at skelne klubarbejde og det det medfører, og så det almindelige arbejde. Vi skulle jo gerne være gode venner, når vi går derfra, men desværre er det ikke alle som kan slippe det." (s. 6). "Førhen mens jeg var skiltemaler, var jeg medlem af Kristelig fagforening, det har aldrig generet mig. Det var billigt, mens pengene var små. I dag har jeg selvfølgelig en anden opfattelse - men jeg er ikke rigtig "rød", og jeg hiver ikke hovedet af folk, når de fortæller, at de er medlem af Kristelig fagforening. Jeg går heller ikke og laver propaganda for KAD - folk må have lov til at stemme på hvem de vil, tanker og ens kryds (X) er selvfølgelig toldfrie - heldigvis". (s. 6).