Erindring Uddrag af erindring om at være barn og arbejde på landet, og at få en læreplads. Mand født i 1946. Hele Freddy P. Madsens erindring kan findes på ABA - Erindringssamling 1995 nr. 17. "Vi er 5 søskende: Anette 55 år, Torben 49, Freddy 47, Kjeld 44, Thorvald 42 år." (s.1). "Barndommen var i trygge god rammer, i små kår, hvor vi skulle have tøjet efter hinanden, når man voksede fra det, for tøjet skulle jo slides op, før det blev kasseret." (s.1). "Fra 1944 boede vi til leje hos en ældre dame og hendes far. Lejligheden var baggang, køkken, stue, soveværelse, hvor alle sov. Opvarmning: kakkelovn, brændsel: træ, tørv, koks når det var meget koldt. Maden blev varmet på et træbrændekomfur i køkkenet. Når vi skulle vaskes var det etagevask i køkkenet. Når vi skulle i karbad, var det på vaskedagen, når støbejernsgruekedlen var varmet op i vaskehuset. Lokummet var en spand ude i et rum i gården, så det var trange kår, men vi fik mad hver dag og sultede ikke." (s.1). "Min far arbejdede ved udlægning af togskinner og sveller, senere murerarbejdsmand. Mor gjorde rent på skolen, og hos genboen, der var gammel smedemester, leverede hun varm mad til ham hver dag. Så ham legede vi børn meget hos, da han havde et stort stråtækt hus med en stor have." (s.1-2). "Så i 1955 kunne han (genboen) ikke klare at være alene i huset, så mine forældre købte huset for 7.000 kr., og har renoveret det meget igennem årene, bl.a. indlagt centralvarme, badeværelse, el, nyt stråtag i 1965. (...) Det var virkelig dejlig, da vi flyttede i huset, da der var meget plads, i modsætning til de trange kår før. I haven dyrkede vi kartofler, gulerødder, porrer, selleri, æbler, pærer og andre frugter - og mange forskellige blomster og buske." (s.2). "I barndommen og ungdommen spillede jeg håndbold, fodbold, gymnastik og har haft mange gode oplevelser med venner og kammerater, vi spillede mange kampe rundt på Djursland, Mols." (s.2). "I 1947-49 skulle mine forældre ud på herregården på Djursland for at tynde roer og luge dem, ruske hør, der senere blev brugt til beklædning, samle kartofler. Så kom min storebroder ned i en vogn med tag over og to ruder til at kigge ud af, der var to sæder i. Vognen der så blev spændt bag efter cyklen. Så vi var med dem på arbejde, så det var strenge tider, som forældre at skulle afsted i al slags vejr, vi sad tørt og godt indendørs i vognen." (s. 2-3). "Da min storebror og jeg blev ældre skulle vi med ud at samle kartofler fra 1955-60. Efterårsferien ved skolen blev kaldt kartoffelferien, og vi fik 50 øre i timen. Min far blev aflønnet efter akkord, udmåling pr. favn. Så når vi hjalp, blev det til en stor timeløn, som kom familien til gode - al transport foregik pr. cykel." (s.3). "Som 9 årig havde jeg mit første arbejde ved en landmand i høsten med at køre hø, rug, hvede, byg hjem i laden, og høste det på marken med en selvbinder som blev trukket af heste. Negene blev så sat til tørring inden hjemkørslen. Så som 10 årig blev jeg fast ansat efter skoletid til at hjælpe med alt forefaldende arbejde: med at fodre dyr, malke køer, og da havde vi fået en ny Ferguson grå traktor, så det var meget spændende at køre med sådan et spøgelse, bl.a. harvning af marker og såning. " (s. 3). "Som 14 årig gik jeg ud af skolens 7. klasse, rejser hjemmefra ansat ved landbruget på en gård 40 tønder land - markerne med. Hvor jeg fik 1800 kr. for et år plus kost og logi. Arbejdede 6 dage fra kl. 6 - 12, så middag kl. 13, arbejde til kl. 18..." (s. 3). "Derefter blev jeg ansat på en gård med 130 tønder land, hvor der var ansat en fodermester til at passe ca. 180 kreaturer plus grise og høns, en karl, to daglejere og mig. Der var 2 traktorer og mange maskiner, om vinteren skulle vi tærske det neg, der var i laden, så kornsorterne bliver fraskilt halmen. Kornet skulle bruges til fodring af bl.a. grisene. Halmen til dyrene at spise og sove i. Det var spændende arbejde. Værelset var i et gammelt stråtækt hus - ingen varme på værelset, om vinteren så koldt , der kom rim på dynen, hvor man åndede - vinteren 1962." (s.4). "Maj 1963 kom jeg i lære som landbrugsmaskinsmed i Lyngby på Djursland, hvor jeg lærte at smede medens jernet var varmt, bl.a. at svejse jernet sammen, når det er opvarmet til hvidglødende i smedeessen, fremstille harvetænder, smedejernslåger til kirkegårde med videre. Alt forefaldende arbejde på et landsby smedeværksted. Da jeg begyndte var der mester, 1 mekaniker, 1 smedesvend, 2 lærlinge. Vi reparerede mange forskellige ting. Der var meget at lave, så der blev ansat 1 smedesvend mere, 2 rørlæggere, 1 kontormand, så nu var vi 9 ansatte. Salg, service på bl.a. traktorer, reparation af personlastbiler, harver, plove, gødningsspredere, indlægning af centralvarme rundt i huse, og ved landbrug, opbygning af inventar i svinestalde og kostalde. Med arbejdsdage i 6 dage fri fra lørdag middag til mandag morgen, 48 timers arbejdsuge. Om sommeren var vi lidt mere på arbejde for at hold høstmaskinerne kørende. Fra maj til oktober var der meget at arbejde på en pillefabrik, der tørrede grønt græs til foderpiller. Maskinerne kørte i døgndrift. Maskinerne der høstede det grønne græs i ugens 7 dage. Så det var meget lærerigt sted, jeg var i lære." (s. 5a). "I august 1967 er jeg udlært, det sidste 1/2 år af læretiden overtager en ny mand værkstedet, der er så afskediget 4 mand. Jeg kunne godt blive på stedet, så mester tilbød 9 kr. i timen, det er jeg ikke tilfreds med. Men mester siger, de to svende jeg har ansat med mange års erfaring får 10,50 kr. pr. time, så du kan ikke få mere end 9 kr. Derfor stopper jeg fra lærestedet. Holder ferie i 14 dage søger nyt arbejde." (s.5a).