Erindring Uddrag af erindring om boligforhold, besættelsen og rationeringstiden, byplads og læretid. Kvinde født i 1935. Hele erindringen kan findes på Københavns Stadsarkiv - Pensionisterindringer 1995 nr. 739. "Jeg boede i mine første barndomsår i Vardegade på Østerbro. Da jeg var ca. 3 år gammel, flyttede min familie og jeg til Vigerslev Allé i nogle rækkehuse, som var bygget til folk med flere børn. Dengang lå Vigerslev Allé langt ude på landet, men mine forældre flyttede for der var mere plads og gode lege muligheder for os børn. Der var en lille have til huset. Husene blev kaldt hønsehusene. (...) Vi børn syntes, at det var skønt at bo i Hønsehusene. Men vi oplevede den strenge vinter, der først i 40'erne. Vores fader skulle hver morgen til København på arbejde. Han arbejdede på Kryolitten på Østerbro. Sporvognsforbindelsen kl. 5-6 om morgenen var dårlig, og han kørte træt i det. Derfor flyttede vi tilbage til København. Vi fik en to- værelses lejlighed i passagen i Århusgade. Det var mindre forhold, men min fader var glad. På det tidspunkt var krigen begyndt, og jeg mener, at vi flyttede til Århusgade lidt nærmere 1941. Vi lå i køjesenge, og jeg lå øverst." (s.1-2). "... min forældre havde søgt og fået lejlighed i Nordvestkvarteret ved Slangerupbanen og Lygten. Det var et socialt boligbyggeri, der var blev bygget - en hel karre i gule mursten. Under krigen var der kun koldt vand i hanen, men det var luksus. Der var 3 opgange - 14 C, 14D og 14 E - og der var 4 børn i hver lejlighed. Det var bare pragtfuldt, at der var så mange børn, for der var altid nogen at lege med. Når foråret nærmede sig begyndte det at krible i maven, så skulle vi spille kugler, hinke i rude, lave sanglege, spille rundbold og ikke mindst lege fangeleg. Det var så dreng og pige, der skulle løbe sammen - og det var jo ikke ligemeget, hvem man løb med". (s.2). "Om søndagen var det festdag. Det at få kylling med hvide kartofler og agurkesalat, var det mest vidunderlige i denne verden. Om hverdagen var det almindelig mad, jeg kan huske, at far altid skulle have en hel hakkebøf, fordi han - som mor sagde - havde strengt arbejde. Mor og vi børn fik en halv bøf". (s. 2). "Efter krigen begyndte min far igen at arbejde på Kryolitten på Strandboulevarden - den havde være lukket i de 5 år krigen varede. Min mor begyndte også efter krigen at arbejde med at gøre rent - efter tyskerne. Hun rejste hver dag med båden fra Langelinie (Isbjørn) til Flakfortet og Middelgrunden, hvor hun gjorde rent efter soldater - deres værelser og lignende. Hun var meget glad for at være der, og havde et godt forhold til sine arbejdskammerater". (s.2). "Alt var jo rationeret, og man kunne kun få celloidvarer. Mor tog derfor nogle dynebetræk, og lavede kjoler til mig. En gang om året - om sommeren - var vi på Frederikssundsvej skole og få tøj. Det var børnenes kontor. Jeg fik alt fra undertøj til sko". (s.2). "Madvarer var jo også rationeret, men mor lavede tomatbøf og kålrabi osv. og vi er aldrig gået sultne i seng". (s. 3). "Fra jeg var 12 år, havde jeg byplads om eftermiddagen, hvor jeg bragte tøj ud. Jeg bragte også ure ud for en urmager. Da jeg var 13 år, var jeg i et ismejeri. Jeg oppe kl. 5 om morgenen, og bragte morgenbrød og mælk ud. Så i skole kl. 8. Om eftermiddagen bragte jeg varer ud til kl. 17.30. Jeg slæbte en kasse øl op til 4. sal, men så gav det også gode drikkepenge, for jeg var jo en pige". (s.3). "Jeg gik ud af 3. mellem og fik en læreplads. Min fader var med mig, da jeg skulle til samtale. Han syntes, at det var vigtigt, at alle vi 4 børn fik en uddannelse, som han og min moder aldrig havde fået. Jeg kom i lære i et isenkramfirma i Kompagnistræde. Det var som all-round kontorassistent, og det tog 4 år. Om aftenen gik jeg så på skole i 3 år - det var handelsmedhjælpereksamen". (s.4). " Jeg gik også til foreningsbal i Folkets hus og til HK-baller i KB. hallen Jeg var vild med at danse". (s. 4).