Erindring Uddrag af erindring om vidt forskellige lærlingepladser, en arbejdsulykke og dagpenge udbetaling som ikke var til at leve af. Mand født i 1919 Hele Johs. Ferdinandsens erindring kan findes på Københavns Stadsarkiv - Pensionisterindringer 1995 nr. 821. "Efter at have tilbragt de første 2 1/2 år af min elevtid som gartner i Nordsjælland, så jeg hen til at stifte bekendtskab med de københavnske gartnerier, men da der var stor efterspørgsel efter elevpladserne i de større anerkendte gartnerier, fik jeg job i et mindre gartneri på Islevdalsvej. Det var i efteråret 1936. Jeg husker Islevdalsvej, som en stille vej med en vis landlig idyl: lave huse med haver, mindre gartnerier og åbne marker. Men det viste sig hurtigt, at idyllen havde sin begrænsning. Arbejdstiden var fra kl. 6 morgen til 6 aften med 1 1/2 times pauser. Lørdagen var som de andre dage. Søndag var også besat fra 8 -12. Der var forskellige ting , der åbenbart kun kunne gøres om søndagen. Der var 2 eller 3 koksfyrede kedler, der opvarmede nogle små drivhuse, så aske og slagger skulle bæres ud, pakrum og gårdsplads fejes. Desuden skulle blomster og potteplanter gøres klar til torvet om mandagen. Så manglede der bare at hente cigaretter til indehaveren, noget han næsten altid "glemte" at købe om lørdagen". (s.2). "Hveranden søndag eftermiddag skulle jeg blive på stedet og være til rådighed, når der var noget, der skulle passes i gartneriet. Det var som at blive flyttet tilbage i tiden, i forhold til det jeg var vant til, hvor jeg kom fra". (s.2). "Jeg fik anvist et stort værelse med flere etagesenge, bord og stole. Det var åbenbart indrettet, så der var plads til alle, også om sommeren med de mange ansatte, så jeg var heldig at komme på en tid, hvor der kun var brug for een. Der var en koksfyret kakkelovn, der blev tændt op, og jeg fik besked på, at jeg ikke måtte lukke mere op for varmen, der skulle spares på koksene". (s.2). "Fritiden brugte jeg dels til at "hygge" mig ved kakkelovnen, men ikke længere væk end at jeg kunne nå at skrue ned for varmen, hvis jeg kunne høre nogen komme for at kontrollere, dels til at se lidt på byen". (s. 2). "Og så var det om at finde noget andet arbejde hurtigst muligt. 4 mdr. senere havde jeg en anden plads. Denne gang var jeg mere heldig. Det var et gartneri, der lå tæt ved Furesøen ved Frederiksdal. Det var endnu dengang almindeligt, at man fik kost og logi på arbejdspladsen indenfor gartnerfaget - noget, der dog ophørte i løbet af få år. Det var en moderne veldreven virksomhed. Pæne enkeltmandsværelser og gode arbejdsforhold. I sommertiden blev middagspausen udvidet, så der blev tid til en svømmetur i Furesøen. (...). Det var min sidste læreplads. Jeg tror ikke, det var muligt at finde større modsætninger i den tids gartnerier end de to nævnte". (s.3). "Fra 1938 og frem til foråret 1943 arbejdede jeg forskellige steder i omegnen af København, dog afbrudt af militærtjeneste fra oktober 1939 til midt i april 1940..." (s.3). "Der var imidlertid sket det, at jeg havde været ude for et uheld på min arbejdsplads og gik med højre arm i en slynge. Når jeg nævner dette er det kun for at belyse de sociale forhold dengang. De første 13 uger af en sygeperiode efter et ulykkestilfælde, fik man kun et symbolsk beløb fra sygekassen, 30 øre om dagen. Først fra den 14. uge fik man dagpenge fra ulykkesforsikringen, 3/5 af lønnen, dog højst 4 kr. 75 øre om dagen alle ugens dage". (s.6).