Erindring Uddrag af erindring om at være mælkekusk på mejeriet Enigheden. Mand født i 1876. Erindringen er fra 1951. Hele erindringen kan findes på ABA - arbejdsmænd IV, løbenummer 22, kasse 2 "Ved 14-tiden nåede vi tilbage, hvor vi havde stillet mælken om morgenen, og hentede så her flasker og de penge vi ku få fat i. Der var nemlig megen kredit. De to tredjedele af det solgte blev skrevet, og det gav jo et stort regnskab. Jeg tror ikke at nogen som ikke har prøvet det kan sætte sig ind i besværlighederne, og navnlig i den første tid. Jeg havde som sagt 6 drenge som rendte fra og til vognen og rekvirerede mælk, fløde, smør og andre ting. Alt skulle man ha i hovedet, der var ikke tid til at skrive det op, og drengene kendte mange tricks. For eksempel sørgede de for at komme en tre fire stykker til vognen på en gang råbte op i munden på hver andre om, hvad de skulle betale og hvad der skulle skrives, samtidig kom et par andre og forlangte flere varer af forskellig slags. Og stadig pjattede de op om forskelligt, en udmærket måde til at forstyrre, så man ikke ku huske, hvad der skulle betales. Da jeg havde kørt en halv snes dage, var jeg på fallittens rand, jeg skyldte et par hundrede kroner og kautionen var jo kun på 300. Jeg fik besked, at dette ikke kunne gå, men fik forsøgsvis en anden kontrolkusk med et par dage. Jeg var led og ked af det hele, og havde det ikke været fordi, at værten fra Lille Kongensgade som kautionist ville komme til at betale min gæld, havde jeg gået fra dette job. Men det pinte mig, at han skulle undgælde for sin tjenstvillighed, havde det været mine egne penge, var der blevet sat et punktum for min karriere som mælkemand. Nu bed jeg tænderne sammen og det gik. Den anden mand jeg fik med gav mig det skub der manglede, forklarede mig finesserne på en mere letfattelig måde. Den sidste dag holdt han en tordentale til drengene og truede dem med afsked, hvis de ikke betalte, hvad de skulle. Og fra nu af gik det fremad, og snart var jeg ikke så nem at snyde, jeg fik igen orden på mine pengesager. Nu skal det siges, at ikke alle mælkedrenge var af den slags som jeg kom ud for ved min debut. Jeg har i tidens løb haft mange flinke og ærlige drenge, men en enkelt uheldig kan sommetider ødelægge et helt hold. Drengene ved denne min første vogn var i forvejen demoraliserede, de havde plyndret min forgænger, nu kom jeg heldigvis ind i sagerne, før det var for sent." "Mælkedrengene førte sandelig heller ikke nogen misundelsesværdig tilværelse. De mødte ved vognen kl. lidt i 6 i almindelighed, og ved 12-tiden styrtede de så i skole. For disse 6 timers arbejde med at rende trapper op og ned, tit våde og gennemblødte, fik de det første år 25 øre om dagen, de konfirmerede 50 øre. De fik bluse og kasket og om vinteren en islændertrøje, bluserne blev skiftet en gang om ugen."